Se, hvad Robin anbefaler

Robin Levander udfordrer Småland

Del artiklen her

Robin Levander udfordrer Småland

Nu er jeg hjemme igen efter en fantastisk weekend, propfuld af aktiviteter og indtryk. Jeg er træt og udmattet, men utrolig tilfreds.

Fredag

Polkagrise og polkapojkar

Det startede i fredags, da jeg tog afsked med konen og sønnen for at tage ud til Gränna og bage polkagrise. Polkagrise er en slags slik, som en dame ved navn Anna begyndte at bage for længe, længe siden i Gränna. Den dag i dag er det et specielt håndværk, der kræver et godt håndelag for at gøre det rigtigt. Man kan stå og kigge gennem et vindue og se, hvordan de professionelle bager. Men jeg ville prøve selv. Jeg gik hen til et hyggeligt lille sted, der hedder Polkapojkarna. Der fik jeg et par handsker, og så var det bare at gå i gang. Den meget varme dej, der mest består af sukker, skal vendes og vrides helt vildt, så den fyldes med luftbobler og bliver hvid, inden den stivner. Farver og smage skal passe sammen, det skal trækkes og rulles og skrues – alt sammen inden det bliver stift. Efter at jeg selv havde prøvet, forstod jeg, hvor dygtige de er, dem der arbejder med det. Utroligt morsomt!


Spærret inde, på skønhedssalon og på fint besøg

Jeg var helt ellevild, også efter det lykkedes os at komme ud. Ja, vi klarede det, men det er langtfra alle, der gør det.

Efter Gränna tog jeg ned til Växjö sammen med min kone. Om aftenen skulle vi teste den fine restaurant PM & Vänner og endda overnatte på deres hotel. Men først skulle vi prøve noget, der hedder Indlåst/Escapegame. Et spændende lille eventyr, hvor man sammen med nogle venner (3-6 personer) bliver låst inde i et rum. Derefter har man 60 minutter til at slippe ud ved at løse forskellige gåder og problemer. Fx finder man en gemt nøgle, der passer til et skab. I skabet ligger et ur, hvor visernes position er koden til en anden lås. Spændende, intensivt og fantastisk morsomt. Som konkurrencemenneske var det ikke svært at få mig i gang. Jeg var helt ellevild, også efter det lykkedes os at komme ud. Ja, vi klarede det, men det er langtfra alle, der gør det.
Det skal jeg stensikkert prøve igen. Stort plus! (Jeg mener, det findes i flere byer.)

Når vi nu var helt oppe at køre, passede det fint, at vi, konen og jeg, skulle besøge Le Lac, en skønhedssalon i tilslutning til hotellet PM & Vänner. Der fik vi herlig hånd/fod/ansigtsbehandling i et fredeligt og flot miljø. Bagefter tog vi bare elevatoren direkte op til værelset for at gøre os i stand, inden vi skulle teste stedets omtalte restaurant. Nu forstår jeg hvorfor, folk snakker så meget om den. Det var virkelig en oplevelse. Udmærket service, lækre madretter og udsøgte vine. PM & Vänner har vist nok Skandinaviens største vinkælder med flere tusind flasker, så der er uden tvivl noget for enhver smag.

Og morgenmaden dagen efter – den var mindst ligeså god, hvis ikke bedre! (Ja, jeg elsker morgenmad.)

Lørdag

En actionpacked dag i højderne

Efter en god nats søvn og herlig morgenmad, tog min kone hjem, mens jeg kørte videre til Little Rock Lake Zipline. Det er et stort svævebaneanlæg, midt ude i skoven! Der fik jeg en sele og nogle sikkerhedsinstruktioner, inden jeg skulle klatre op i et højt tårn og svische rundt mellem trætoppene. Man var i grupper på cirka 8 personer plus to instruktører. Det tog omkring 2 timer, og så havde man tilbagelagt 10 svævebaner i forskellige højder, længder og hastigheder. Den længste var over 300 meter med en fart på 70 km/t. Et meget sjovt og forrygende eventyr - må jeg sige. Thumbs up!

Efter 1 ½ times køretur kom jeg frem til Värnamo, hvor jeg skulle hente min bror. Han skulle med til Isaberg Mountain Resort, hvor der ventede flere eventyr næste dag. Men først stoppede vi i Värnamo for at ”lege” lidt. Det gjorde vi ved at spille frisbeegolf, en ret undervurderet sport! Alt man behøver er hver sin frisbee og selvfølgelig en bane. Og kære venner: Der er en fin en af slagsen i Värnamo. Man tager bare derhen og kaster.

Efter jeg havde vundet frisbeegolfen, tog vi til Isaberg Mountain Resort, hvor vi spiste en meget dejlig middag i den store flotte restaurant. Trætte men forventningsfulde inden morgendagen, checkede vi ind og fik nøglen til vores lille hytte, hvor vi skulle overnatte.

Gå ikke glip af.

  1. Isaberg Mountain Resort
  2. Little Rock Lake Resort
  3. PM & Vänner
  4. Gränna


Søndag

Flere ture i højderne - både på land og vand!

Efter en rigelig og god morgenmad (spiste nok alt for meget) tog vi tøj på og begav os af sted til vores første aktivitet: Tree Top Adventure! En eventyrbane højt oppe mellem fyrretræerne. Der var forskellige sværhedsgrader og højder, som passede de fleste. Den sorte og sværeste bane var faktisk ret tricky, hvilket kun gjorde det endnu sjovere. Klatre, balancere og kaste sig ud. Men først var der gennemgang af sikkerhedsregler og lidt instruktioner i, hvordan visse ting fungerede. Derefter kunne vi selv tage ud på banen.

Dagens næste aktivitets var mountainbike. Rundt om og på bjerget Isaberg er der en masse stier i forskellige sværhedsgrader. Brormand og jeg lejede cykler og begav og ud på en 4 km lang rute i blandet terræn. Vi var dog mest vilde med XC-banen (en slags cross-bane) fuld af hop, sving, drop og bakker. Da vi troede, vi var færdige med at cykle, kom en af guiderne og spurgte, om vi havde lyst til at teste den nye SM-bane; altså der hvor de svenske mesterskaber i mountainbike skal afgøres til sommer. Uden at tænke på vores ømme lårmuskler, så takkede vi ja og cyklede af sted. Først gik det op, op, op og endnu mere op ad en snoet sti, hele vejen opad bjerget. Så vendte det endelig langt om længe. Derefter handlede det om aggressiv kørsel nedad bakke. Rigtig stejl og super sjovt – ikke noget for søndagscyklister!

Sidst på skemaet stod der nemlig flyboard i Jönköping. Og hvad er så det for noget? Forestil dig Ironman, men i våddragt – i vand og uden våben.

Svedige og totalt mørbankede afleverede vi cyklerne, inden vi vaklede over til restauranten, hvor vi fik en liflig frokost med meget væske. Derefter satte vi os i bilen med retning hjem mod Jönköping. Men weekendens eventyr var ikke helt forbi…

Sidst på skemaet stod der nemlig flyboard i Jönköping. Og hvad er så det for noget? Hvis du ikke ved det, så kig på YouTube – super cool! Hvis jeg skal prøve at forklare det kort, kan man vel sige, at det er som et flyvende wakeboard, men bare med et par bindinger, der er koblet til en vandscooter. Når vandscooteren gasser op, så sprøjtes to vandstråler ind under dine fødder, og du sendes op i luften. Forestil dig Ironman, men i våddragt – i vand og uden våben.

Robin prøver flyboard, Foto: Robin Levander

Her kan man snakke om en oplevelse for livet, den følelse når man står oppe i luften, et par meter over vandoverfladen, balancerende på to jetstråler. Behøver jeg sige mere?

Nu er jeg hjemme igen efter en fantastisk weekend propfuld af aktiviteter og indtryk. Jeg er træt og udmattet, men utrolig tilfreds.

Anbefalede aktiviteter