Ned til søbredden

Restaurant Sjön

Del artiklen her

Vil du nyde en udsøgt middag, komponeret af en kok med fine priser i Bocuse d’Or, en international konkurrence med verdensmesterstatus i madlavning, hvor Tommy Myllymäki vandt sølv i 2011 og bronze i 2015? Ja, så skal du tage til Jönköping og gå på restaurant Sjön.

Restaurant Sjön åbnede for nogle år siden, og med beliggenheden på første parket ved Vätterns bred i Jönköping var navnet givet, for nærmere søen (Sjön) kan du næppe komme, tørskoet.

På menukortet er der retter af nøje udvalgte råvarer, som er sammensat med omhu til de rene smagssensationer. Hvad siger du fx til torsk med pocheret østers og marinerede muslinger flankeret af agurk, broccoli, ingefær, peberrod, soja og brunet smør?

Tommy Myllymäki er en engageret kok og et menneske, som optræder i mange sammenhæng. Blandt andet er han kreativ leder på restauranterne Sturehof og Riche, har skrevet flere kogebøger og driver Jönköpings Matbolag med catering og butik.

Hvis du foretrækker at overnatte efter at have spist dig gennem restaurant Sjöns 7-retters smagemenu, kan du bestille gourmetpakken på det nyåbnede Vox Hotel i Jönköping og bo på de luxe værelse med champagne ved ankomsten.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Info

Åben
Alle dage
Frokost
Ja
Bordbestilling
Ja
Tider
Følg link