Spænding, historie og oplevelser

Kalmar Läns Museum

Del artiklen her

Kalmar Läns Museum ligger i en imponerende bygning, som før i tiden husede Kalmars dampmølle. Museet har permanente udstillinger med orlogsskibet Kronan og den folkekære kunstner Jenny Nyström.

Allerede i museets indgangsparti ser du nogle af Kronans store kanoner. På den omfattende udstilling kan du kigge nærmere på nogle af de mest spændende genstande, som blev bjærget fra skibet; guldskatten, en del af kanondækket og en model af vragstedet vidner om skibets storhed og dets tragiske skæbne. Desuden vises skiftende udstillinger om samfundsaktuelle og kulturhistoriske emner. Børnene kan udfolde sig i det lille skaberværksted.

Når I trænger til en kaffepause, byder café Ångkvarnen på flot udsigt over sundet.

Kalmar Läns Museums historie

Kalmar Läns Museum er skabt af Kalmar Läns fortidsmindeforening, som blev grundlagt i 1872. Foreningen flyttede ind på Kalmar slot, som dermed blev et vigtigt udflugtsmål for regionens skoler og almenheden. Allerede på et tidligt stadie begyndte museet at arbejde med regional kulturmindepleje (fortidsminder, kirker, middelalderbyer og almuebygninger), og fra 1927 modtog man statsbidrag. Fra at have en stab på fem personer og et besøgsantal på ca. 30.000 i hen ved 100 år, ekspanderede museet kraftigt i 1960’erne og fremefter.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Åbningstider

Man-Tirs
10-16
Ons
10 - 20
Tor-Fre
10 - 16
Lør-Søn
11-16