Oplev kunst, mad og musik

Del artiklen her

Kom til Ystad og Österlen med alle dine sanser. Vi har noget til dem alle: Musik, mad, foredrag, kunst, underholdning, gastronomi, markeder m.m. Og du er inviteret.

Kunstrunden Sydøstre Skåne 25. marts – 3. april

Hvert forår finder du en række kunstrunder i Sverige. Ideen er født i Österlen i 1968, hvor Østre Skånes kunstnergruppe (ÖSKG) for første gang slog dørene op til åbent hus. Igen i år kan du opleve den på alle måder originale kunstrunde.

I alt udstiller over 100 kunstnere overalt i Österlen. Hold øje med den rød/gule vindmølle-bold. Når den hænger uden for døren, møder du kvalitetskunst indenfor. Se også oskg.nu.

Antikmesse i Brösarp 8.-10. april

Gør et fund på Sveriges førende antikmesse. Find folkekunst, gamle ting og sager, antikviteter, møbelklassikere og moderne design.

Husk også efterårsmessen ’Moderna i Brösarp’. Det er Sveriges eneste messe med fokus på det tyvende århundredes banebrydende design.

Matrundan på Österlen 5.-8. maj

Under Matrundan (Madrunden) udbydes oplevelser knyttet til både mad og drikke: ”Kryddvandringar”, vinsmagning, besøg på kroer og gårdbutikker

Skånes Madfestival 20.-22. maj

I 3 dage i maj forvandler Brösarp i Österlen sig til et myldrende madmekka, spækket med smagsoplevelser. Her kan du møde skånske madhåndværkere, mad- og drikkeproducenter, kokke og virksomheder med det kulinariske hjerte på rette sted. Nyd og udforsk dine sanser, spis og drik, smag og køb med hjem.

Udendørs koncerter og musik

Det er sommer. Det er sol. Og fra alle udendørs scener lyder pop, rock, jazz, klassisk musik eller opera. Oplev det hele i Österlen.

  • Operafestival med Rigoletto på Drakamöllan Gårdshotell 25.-26. juni. Nyd den fantasiske opera i smukke omgivelser. En uimodståelig kombination med Guido Paevatalu som kunstnerisk leder.
  • Jazz under stjernerne 6. juli – 3. august. Har du smag for swingende musik, madkurv og aftensol? Så vær med når kendte jazzmusikere optræder i fiskelejet Brantevik. Måske opdager du en ny favorit?
  • Sövde Amfiteater. Hvert år byder Sövde Amfiteater på koncerter og underholdning af høj kvalitet.
  • Ystad Jazz Festival 3. – 7. august. Velkommen til en af Europas mest spændende jazzfestivaler. Her mødes internationale stjerner med den svenske elite. Mere end 30 koncerter og 10 forskellige scener. En af Sveriges mest fremtrædende jazzpianister, Jan Lundgren, er kunstnerisk leder.
Cecilia Franck

Populære markeder i Österlen

Du finder en række fine markeder i Österlen. Både til sommer, høst og jul, hvor vi dækker op til fest med mad, boder, musik, udstillinger og meget mere.

  • Kiviks Marked 18. – 20. juli. Markedet i Kivik er Sveriges største. Med sine hundredvis af boder, tivoli, madboder m.m. er Kiviks Marked et fantastisk udflugtsmål for hele familien.
  • Besøg også Tomelilla- og Sjöbo Marked den 21. – 22. juli og en eller flere af de mange høstfester som fx Høstfesten i Svenstorp 7. august.
  • Æblemarkedet i Kivik 24. – 25. september. Her er høstfesten til det svenske æble. Kom og smag på æbler, æblemost og andre lokalt producerede delikatesser. Se årets imponerende æble’maleri’, som kunstneren Emma Karp Lundström laver med ca. 35.000 æbler. Over 90 virksomheder udstiller med æblet i centrum.
  • Æblefesten fortsætter frem til den 9. oktober med eftermarked på havnen i Kivik. Se æble’maleriet’, besøg udstillingsteltet og køb lokalt producerede produkter.

Österlen lyser 4. – 6. november

Ved Allehelgensdag – når vintermørket sætter ind – lyser Österlen. Overalt bliver pladser og haver lyssat på fantasifulde måder. Du kan opleve musik, dans, spændende lysinstallationer, varmende ildfade og smukke lysvandringer. Mere end 40 byer deltager med aktiviteter, der knytter sig til lys på de mest fantastiske og kreative måder.

Anbefalede aktiviteter