Vikingetid i Trelleborg

Del artiklen her

I mere end tusind år har vores forfædre givet stof til myter, film og litteratur, men på Trelleborg er vikingerne meget mere end bare en myte. Intet andet sted i verden er vikingernes fodspor nemlig så tydelige som her.

I vikingetiden var Skåne dansk, og området hørte under den danske konge Harald Blåtand. Han anlagde de såkaldte trelleborge, kæmpestore ringborge med masser af soldater, og på den måde fastholdte han magten i dele af landet. Harald Blåtand indførte kristendommen i Skåne og fik typisk opført kirker ved ringborgene. Både den genopførte ringborg Trelleborg og St. Nicolais kirke i Trelleborg ligger i dag på præcis samme sted, hvor de lå på Harald Blåtands tid.

Vikingeborgen Trelleborg

vikingeborgen Trelleborg kan du selv prøve, hvordan det var at leve i vikingetiden. Sommeren igennem arrangeres der nemlig aktiviteter og workshops for både store og små. Spændende historier, runer, vikingespil, åben smedje og andre håndværk, madlavning og bueskydning er bare et lille udpluk af de aktiviteter, der tilbydes på Trelleborg. 

Flere gange årligt kan du også opleve et større vikingearrangement på borgen: Første weekend i juli forsamles vikingerne i ’Slaget om trelleborgen’, og du kan endda komme til vikingemarked og vikingebryllup på samme tid. Den traditionelle vikingefest, Valborgsaften den 30. april, holdes stadig i hævd i Sverige og fejres med stemningsfuld ildshow og stort bål foran borgen. Om efteråret kan de modige børn deltage i ’Väsenvandringen’, hvor der muligvis dukker mystiske væsener op fra datidens overtro. Til jul byder borgen op til den hyggelige lysfest.

 

Vikinge angreb i Trelleborg
Foto: Jenny Brandt

Foteviken Museum

Fotevikens Museum er et af Skandinaviens største arkæologiske friluftsmuseer. Her kan du gå en tur i verdens eneste rekonstruerede vikingeby! Følg de smalle gader, og oplev smedjen, bageriet, den store festsal, udkigstårnet og meget mere. Foteviken er ikke noget traditionelt museum med glasmontrer, lange sale med marmorgulv og små skilte. Her befinder du dig i stedet i en vikingeby, som er bygget med datidens materialer og teknikker. Vikingebyen er bygget på det sted, hvor der i juni år 1134 stod et stort slag, og som før 970-tallet var viet til asaguderne. På området er der også en museumsbutik og en café med enkle retter og god service.

Fortidsminder – en hilsen fra forfædrene

Som et postkort fra vikingetiden: Området omkring Trelleborg er et rent skatkammer, hvis du er interesseret i runesten. Disse fortidsminder kan dateres tilbage til år 300-1100 e.Kr. Tullstorpsstenen er en af dem – en rune- og billedsten – og en af de smukkeste af sin slags i Skandinavien. Du finder også runesten på Jordberga Slot, Bygatan i Vissmarlöv, ved Fuglie kirke og i Östra Vemmenhög, hvor stenen står præcist sammen sted, som den blev rejst i sin tid. Fra stranden ved Kämpinge går der en lang jordvold fra 1000-tallet op mod Kämpinge by – et imponerende syn, der sætter fantasien i sving for de historisk interesserede.


Anbefalede aktiviteter