Sveriges ridecentrum

Del artiklen her

Ryttere fra hele verden kommer det Skåne for at nyde den skønne og varierede natur, som dette fantastiske område har at byde på. Ridning har altid været en del af livsstilen her, fordi regionen altid har været et rigt landbrugsområde.

Alle former for ridning i Skåne

Skåne er et slaraffenland for hesteentusiaster. Hvis du har din egen hest med, er der en række Bed & Box-alternativer, hvor du og din hest kan bo. Hvis du rejser uden hest og bare gerne vil kombinere dit besøg i Skåne med lidt hesteaction, er der rig mulighed for at leje heste. I Skåne finder du stort set alle typer heste og alle former for rideaktiviteter. Western, rodeo, væddeløb, araberhingste, ponyer, shetlandsponyer, islandske heste, turridning – you name it, Skåne har det hele. Hvis det er første gang, du er i Skåne, er det en god idé at kontakte det lokale rideforbund (www.skaneridsport.se) for at få de seneste nyheder og oplysninger.


Ridestier med udsigt

Skåne har noget af det mest varierede terræn i hele Sverige. Dette område er præget af en historie med landbrug og karakteriseres af den altid nærværende kystlinje, enorme græsgange, stejle klipper, lange strande og spredte skove. Alsidigheden er unik, og i Skåne kan du virkelig få det hele, fordi afstandene er så korte i denne kompakte region. At køre fra den ene ende af Skåne til den anden tager aldrig mere end 1½ time – selv hvis du har en hestetrailer med.


Ridestier i Skåne – længde

Mulighederne for ridning i Skåne er næsten uendelige. Du kan ride gennem en skyggefuld skov om morgenen, nyde de smukke enge og marker i middagssolen og slutte af med at skridte langs en skøn sandstrand. De lokale rideentusiaster har givet os nogle rigtig gode forslag til skønne ridestier i Skåne – se nedenfor. Tjek den pågældende bys website for at få fat i de rigtige mennesker, så du kan få de præcise oplysninger.


Björka ridesti i Sjöbo.

Denne ridesti er 6 kilometer lang og tydeligt afmærket. Parkér ved Sjöbo Golfklub. Adressen er Björka byaväg 72-33. Der er begrænset parkering for trailere. www.sjobo.se



Hovslingan i Hovdala naturreservat ved Hässleholm

Dette område har to ridestier på hver især 8 og 12 kilometers længde, og det ligger lige syd for Hässleholm i det nordlige Skåne. Landskabet er meget alsidigt med smukke, åbne marker og tæt skov, der omgiver Hovdala slot. Der er parkering med plads til trailere. Der er også indhegninger, hvor gæsternes heste kan slappe af, og der er grillsteder til rytterne. www.hassleholm.se



Järavallen

Et helt fantastisk vandreområde, der også er åbent for heste. Stien er relativt kort, kun 2,5 kilometer lang, men ligger meget tæt ved kysten og det åbne hav, så den er bestemt et besøg værd. Järavallens vandreområde ligger mellem Malmø og Landskrona. www.kavlinge.se



Snogeholm

Omkring det gamle Snogeholm slot finder du ridestier, der snor sig gennem marker, græsgange og skove. Snogeholm er i dag et landbrug, og derfor vil du se græssende køer på de indhegnede marker. Sørg for, at din hest ikke generer de andre dyr, og vær parat til at åbne og lukke låger, når der er brug for det. Der er masser af parkering til trailere, og der er god plads til at få heste ind og ud af traileren.

www.sjobo.se


Ridestævner i Skåne og Sydsverige

Der er så mange muligheder for rideaktiviteter, at det er umuligt at nævne dem alle her. Der er bogstaveligt talt hundredvis af events i løbet af året. Den bedste måde at holde sig opdateret på er at kontakte det lokale rideforbund www.skaneridsport.se for at få de seneste nyheder og oplysninger. Nedenfor finder du en liste over de største og internationale events.


Falsterbo Horse Show

Med næsten 1000 heste og ryttere, 50 forskellige discipliner og over 600 medhjælpere er Falsterbo Horse Show ikke en helt almindelig event. Dette kæmpestore show finder som regel sted i den første uge af juli og er bestemt et besøg værd.

”Alsidigheden er unik, og i Skåne kan du virkelig få det hele, fordi afstandene er så korte i denne kompakte region.”

Sven Persson

Hovdala International Horse Trials

Denne spændende rideevent finder sted hver sommer. Hovdala International Horse Trials er inspireret af de britiske ridestævner og er en stor familiebegivenhed med spændende aktiviteter for hesteentusiaster i alle aldre.


Malmö City Horse Show

Internationalt military, der løber over flere dage og foregår på strandene midt i Malmø. Fédération Equestre Internationale (FEI) afholder EM for ponyer, dressur og military. Internationalt ridestævne for hele familien, der tiltrækker ryttere fra hele verden.


Helsingborg Horse Week

Denne store event for ryttere og hesteentusiaster tiltrækker besøgende og ryttere fra nær og fjern. Den finder sted i slutningen af oktober og starten af november.


Logi – se logi nedenfor


Bed & Box

Hvis du medbringer din egen hest til Skåne, findes der mange muligheder for logi med varierende grad af service og bekvemmeligheder. Nedenfor kan du se en liste over steder, hvor du, din familie og din hest kan bo godt.


Öveds kloster

Öveds kloster ligger inde midt i Skåne i et af regionens smukkeste områder at ride i. Bølgende bakker, frodige skove og åbne marker – simpelthen himmelsk for rideentusiaster. Slottet og klosteret har ligget her siden 900 f.Kr. – væggene kunne sikkert fortælle mange historier.


Munkeberg

Munkebergs historie går helt tilbage til middelalderen. Det var engang et munkekloster, men er i dag et moderne, familieejet ridecenter. Det perfekte sted for dig, din familie og din hest at overnatte. Her finder du både ridestier, ridebaner, indhegninger, ridehus og meget mere.


Hunseröd

Denne Bed & Box ligger næsten lige midt i Skåne, og her er der mulighed for at ride for hele familien – både for begyndere og øvede ryttere. Du er velkommen til at medbringe din egen hest, og hvis du har lyst, vil ejerne af Hunseröd-gården gerne give dig en guidet ridetur rundt i området, der byder på små søer, enge og skove.


Svabesholms Kungsgård

På denne tidligere royale gård får du fuld service – den perfekte Bed & Box for dig og din hest. Dens historie går helt tilbage til år 1625, og omgivelserne er noget af det mest idylliske, du finder i Sydsverige. De besøgende kan nyde den fantastiske udsigt – både med eller uden hest – og der er utallige muligheder for at spise og drikke, for området byder på et væld af gode restauranter og hyggelige caféer.


Backaholm

Et afslappende ophold for dig og din hest. Her tilbydes der ridekurser, og du kan enten leje en hytte eller bo på ejendommens B&B. Omgivelserne er smukke, og tæt ved finder du skønne ridestier. Din hest kan komme ud på en indhegnet eng eller stå i en behagelig boks i stalden.

Flyinge – et mekka for hesteentusiaster

Flyinge

Flyinge betragtes som Sveriges ridecentrum – her fostres mange nye talentfulde ryttere, og undervisningen er alsidig og helt i top. Besøgende med heste er altid velkomne, og der er findes et begrænset antal bokse, der kan lejes for en kortere periode. Tobenede besøgende kan bo på ejendommen i sommermånederne, alt efter hvor booket stedet er (tjek websitet), men der findes også et stort antal gode Bed & Breakfasts tæt på.


Heste og allemandsret

Mange udenlandske besøgende bliver overraskede over den svenske allemandsret, som giver alle lov til at gå rundt i naturen, som man vil. Gamle traditioner og allemandsretten giver alle ret til frit at færdes på land, i naturen og på strande med meget få begrænsninger, og dette gælder stort set også altid, når du er på hesteryg. Men når du og din hest udforsker Skåne, er der alligevel nogle regler, der skal overholdes.


Regler

Brug din sunde fornuft, respekt og venlighed – så opfylder du det meste. Vær forsigtig, så du ikke ødelægger noget, vælg veje og stier, der kan klare hestens vægt, og undgå bløde underlag, der nemt bliver beskadiget. Hvis du planlægger at ride regelmæssigt i et bestemt område, er det en god idé at spørge ejeren af området om lov, men hvis du bare passerer, er der som regel ikke noget problem. Du skal bare ikke ride for tæt på bebyggelse og undgå at ride på bløde underlag som fx græsgange, plantager, enge og moseområder.

Anbefalede aktiviteter