Store oplevelser på cykel gennem Skåne og Halland

Kattegattleden

Del artiklen her

Cykelruten Kattegatleden består af 370 smukke kilometer i kystområderne mellem Helsingborg og Göteborg. Oplev Skåne og Halland fra cykelsadlen og indånd duften af saltvand og strandenge.

Fantastiske naturoplevelser ved Sveriges vestkyst

Du cykler gennem den betagende og varierede natur ved kysterne med hvide sandstrande, enge med græssende dyr og smukke højt beliggende udsigtspladser. På din vej passerer du historiske steder, slotte, seværdigheder, pittoreske fiskerlejer og charmerende små byer. Den ene oplevelse afløser den næste, når du følger de rødhvide skilte på Kattegatruten. Du kan vælge at starte cykeleventyret hvor som helst, du ønsker på ruten, som næsten er helt fri for biltrafik.

Dejlige kroer og hyggelige overnatningssteder

Langs med Kattegatleden ligger der en perlerække af caféer og restauranter. Når du bliver træt i benene, er der masser af dejlige steder, hvor du kan overnatte, fra campingpladser og B&B’er til små hyggelige kroer og større fine hoteller. Måske vil du tjekke ind på et fint spa-hotel, som der er flere af på din vej, hvor du kan forkæle dig selv og dine ømme muskler.

Kattegatleden starter i Helsingborg ved færgelejet Knutpunkten. Ruten går via Höganäs, Ängelholm, Båstad, Laholm Halmstad, Falkenberg, Varberg, Kungsbacka og slutter i Göteborg ved centralstationen. Selvfølgelig kan du også cykle den modsatte vej. Kattegatleden består af otte delstrækninger med cykeludlejning/service undervejs. Du kan medbringe din cykel på Øresundstogene og i Göteborgs Krösatog, Västtog og regionbusser. Du skal løse (ungdoms) billet for cyklen, men en sammenklappelig cykel kan medtages gratis. www.oresundstag.se

Læs mere om Kattegattledens etaper og strækning

Inspiration fra

Kattegattleden