Harmonisk skønhed ved havet og mægtige Kullaberg

Rusthållargården

Del artiklen her

I det yndige lille fiskerleje Arild med små træhuse i herlige farver ligger Rusthållargården, et smukt og ærværdigt hotel med personlig service og mad i topklasse.

Harmoni og historie på hotellet i det lille fiskerleje

Alt ånder fred i Arild, som ligger på læsiden af Kullaberg med udsigt over Skälderviken og havet. På Rusthållargården kan du slappe rigtigt af i et personligt miljø med gamle traditioner. Dette ærværdige hotel har været i samme families eje i fem generationer. Og det er stadig hotellets vigtigste mål at forkæle gæsterne. Historien strækker sig tilbage til 1600-tallet, da gården blev brugt til Kronoskatterusthållarhem, dvs. et sted hvor man sørgede for mænd og heste til kongen. I 1904 startedes hotel- og restaurantvirksomheden, og om sommeren blev hotellet et velkendt rejsemål for kendte kulturpersonligheder.

Arild og Kullaberg er et meget naturskønt område. Her hersker stilhed og harmoni, samtidig med at den meget unikke natur lokker til diverse aktiviteter som cykel- eller vandreture og klatring, hvalsafari og grottebesøg. Desuden kan du designshoppe og kigge på kunst hos de lokale billedkunstnere og keramikere eller smutte op til Kullens fyr på toppen af bjerget. Selve byen Arild er et pittoresk fiskerleje, hvor du kan slentre rundt i de små stræder og beundre charmerende gamle træhuse på vej ned til den lille havn eller kapellet med aner fra 1100-tallet.

Moderne hotelanlæg med weekendgæster, konferencer og fester

I dag er Rusthållargården et moderne, velrenommeret hotel med konferenceanlæg og festlokaler. Vi er omgivet af naturen på Kullaberg og det giver sig til udtryk i vores madfilosofi, hvor vi i højeste grad anvender lokale råvarer. Alle råvarer vælges med omsorg og afspejler årstiden. I restauranten serverer vi en uforglemmelig madoplevelse. Restauranten har milevid udsigt ud over havet. Om sommeren kan du nyde maden og lidt musik på tagterrassen i afslappede rammer - alt sammen mens du nyder den fantastiske udsigt ud over vandet også kendt som Skälderviken.

På Rusthållargården bor du i smukke værelser, indrettet med respekt for traditioner og omgivelser. 21 hotelværelser ligger på øverste etage i hovedbygningen med udsigt over havet eller bjerget. En del værelser ligger fordelt i forskellige smukke Arild-villaer, som du kommer til via en glasgang fra hovedbygningen. Den kønne Kaptensvillan rummer også hotellets relaxafdeling. Desuden råder hotellet over yderligere 5 hytter med køkken, som man kan leje for en længere periode.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Inspiration fra

Rusthållargården