Helsingborg

Clarion Grand Hotel

Del artiklen her

Det klassiske Clarion Grand Hotel ligger på Stortorget i Helsingborg og er et levende mødested for såvel hotelgæster som helsingborgere.

Fra bankpalads til hotel

I hjertet af Helsingborg, med perfekt beliggenhed midt på Stortorget, ligger det ærværdige Clarion Grand Hotel. Shoppinggaderne, Knutpunkten med tog, busser og færger, Kärnan og Dunkers Kulturhus – alt er lige i nærheden. Den smukke bygning, som rummer Clarion Grand Hotel, skulle egentlig fungere som bankpalads, men inden byggeriet stod klart, fusionerede banken og flyttede ind i et andet hovedsæde. Helsingborg manglede overnatningssteder, og byen besluttede derfor, at der skulle opføres et hotel. I 1926 blev byens nye hotel indviet og har siden den dag været et af Helsingborgs mest repræsentative og selvfølgelige mødesteder. Blandt andet boede medlemmer af det svenske kongehus på hotellet om vinteren, når der var for koldt ude på Sofiero slot.

Mad fra Manhattan og spændende drinks

Clarion Grand Hotel har gennemgået en omfattende ombygning og renovering gennem de seneste år. I dag mødes gæsterne af moderne design i et klassisk miljø. De komfortable værelser er indrettet i behagelige farver og indeholder alt, en kræsen hotelgæst kan forvente. I restauranten Kitchen & Table, by Marcus Samuelsson tilbydes spændende menuer med inspiration fra Manhattan kombineret med lokale smage og råvarer. Her kan du nyde morgenmad, brunch, frokost eller middag. I den populære bar mikser de erfarne bartenderne spændende drinks og klassiske favoritter.

I hotellets underetage ligger det japanske Spa Njuta, Her kan du slappe af og få forskellige wellness-behandlinger, fra klassisk massage til fiskespa. Gennem 100 år har Clarion Grand hotel været et populært mødested, og der er taget mange vigtige beslutninger her. Det sidder i væggene i hotellets konferencelokaler, som er udstyret med den seneste teknik og har plads til op til 120 personer. Personalet har lang erfaring og hjælper gerne til med at arrangere møder og events efter ønske. Desuden tilbydes fordelagtige pakker med fx spabehandling, golf eller et besøg på Sofiero.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Inspiration fra

Clarion Grand Hotel