Oplev smuk natur og spændende historie

Smukke kulturskatte

Del artiklen her

Det nordøstlige Skåne er kendt for sin vilde og smukke natur, og den naturskønne egn gemmer desuden på spændende historie og kulturskatte.

Kristianstad - en hyggelig gammel dansk by

Kristianstad i det nordøstlige hjørne af Skåne, kun godt 1½ time i bil fra Øresundsbroen, hævder ofte at være den mest danske by i Sverige – og det er ikke uden grund. Kristianstad blev grundlagt i 1614 af den navnkundige kong Christian 4., hvilket byen stadig bærer tydeligt præg af. Det ser man ikke mindst i byens måske allerfineste bygningsværk, Heliga Trefaldighetskyrkan, som Christian 4. lod opføre. Kirken betegnes ofte som Nordens flotteste renæssancekirke.

Størstedelen af byens centrum, som for øvrigt blev kåret til årets bykerne i Sverige 2014, består af gågader, der indbyder til hyggeture og shopping i byens mere end 250 butikker. Her lokker både kendte mærkevareforretninger, hyggelige små butikker og lokale kunsthåndværkere og designere med et gedigent udvalg.

 Størstedelen af byens centrum, som for øvrigt blev kåret til årets bykerne i Sverige 2014, består af gågader, der indbyder til hyggeture og shopping i byens mere end 250 butikker.

Den kulturinteresserede må ikke gå glip af de permanente og skiftende udstillinger på Regionmuseet Kristianstad og i galleriet Konsthallen, der er indrettet i Christian 4.’s gamle staldbygninger.

Wanås Kunstpark – hvor kunsten møder naturen

Wanås er et slot fra middelalderen, som har en fantastisk historie. Slottet har nemlig spillet en helt særlig rolle i krigen mellem Sverige og Danmark. Men det, der gør Wanås til noget helt særligt, er kunstparken, et enestående sted med årlige udstillinger i smukke bygninger og en fantastiske skulpturpark. Her bygger kunstnere tårne og installationer og skaber moderne samtidskunst for øjnene af tilskueren. Det er legesyg, intim og udfordrende performance.

Wanås

Bäckaskog slot

Bäckaskog slot fra 1200-tallet ligger smukt mellem to søer i idylliske omgivelser. På slottet, som oprindeligt var et munkekloster, kan du spise kongeligt i restauranten for derefter at slentre rundt i den kønne park, inden du går til sengs. Men søvnen kan forstyrres, for det siges, der er spøgelser på slottet. Hvis du tør, kan du følge med på en guidet spøgelsestur.

Hovdala slot

Hovdala slot byder på storslået enkelthed, fred og ro. Slottet er en national kulturarv, som har modtaget Europa Nostra Award for den omsorgsfulde renovering af bygningerne. Som gæst mærker man tydeligt vingesuset fra den 500-årige gamle historie. Den guidede rundtur med spændende historier giver et nærmere indblik i livet på slottet. Følg med ind i familien Ehrenborgs lejlighed, gå en tur i den smukke park med tørlagte voldgrave og gamle stengærder, og køb noget fint med hjem i slotsbutikken. I Hovdalas slotsrestaurant står en velsmagende slotsbuffet dækket.

Anbefalede aktiviteter