Natur i Skåne

Del artiklen her

Den skånske natur byder både på idyl og storslåede kulturlandskaber, nationalparker, fiskevande, rideture og uendelige vandremuligheder.

Skåne er kendt for sin varierede og afvekslende natur og sin unikke flora. Et besøg i en af Skånes nationalparker kan være fredfyldt, spændende, storslået, inspirerende og rogivende. Den skånske natur byder på pastorale idyller og storslåede kulturlandskaber, nationalparker, fiskevande, rideture og uendelige vandremuligheder.

For eksempel er Söderåsens nationalpark en af Nordeuropas største, sammenhængende løvskove. Udforsk dybe kløfter eller oplev skoven på hesteryg. Man kan også sejle i kano og kajak og udnytte den svenske allemandsret til at overnatte hvor som helst i vildmarken.

Man kan også sejle i kano og kajak og udnytte den svenske allemandsret til at overnatte hvor som helst i vildmarken.

Alt hvad du behøver for at opleve den både idylliske og dramatiske skånske natur på nært hold er et par bekvemme vandresko og et kort til at finde de mange vandrestier i det alsidige landskab.

Kjugekull

Det smukke naturreservat Kjugekull er et af Sveriges største områder til stenklatring. Området ligger ca. 1 kilometer før Bäckaskog Slott, hvor et skilt guider dig til parkeringspladsen.

De store afrundede sten ligger i et smukt bøgelandskab, og der er kaffestue på vej mod toppen, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt over Ivösøen.

Vattenriket i Kristianstad

Området har et besøgscenter, Naturum, med interessant viden om dyre- og planteliv samt udvikling gennem tiderne. Det er også i Naturum, I kan booke en af de populære flodbådsture ud i det 35 kilometer lange område.

Landskabet og floraen i Kristianstads Vattenrike er fuld af variation og huser et mangfoldigt dyreliv. Området er af UNESCO udvalgt som biosfære-område og nyder derfor særlig beskyttelse og status som forbillede for bæredygtig udvikling.

Österlen og Stenshuvud nationalpark

Som en del af Skåneleden byder Österlen vandreruten på 165 kilometers let vandring for alle. De 165 kilometer har et varieret landskab med blandt andet strand, klitområder og naturreservater. Med sin start i Ystad følger ruten primært de smukke og relativt flade kyststrækninger østpå langs Østersøen.

Nationalparkens bogstavelige ”højdepunkt” Stenshuvud er 97 meter højt og har en fantastisk udsigt over hele området og Hanöbugten. I udkanten af byen Kivik kan man desuden opleve Kiviksgraven, som er Sveriges største bronzealdergrav.

Skåneleden

Skåneleden er et omfangsrigt stisystem, som består af ca. 1.000 kilometer afmærkede vandreruter. Det gør det muligt at vandre i ugevis og aldrig se det samme. Via Skåneleden kan man opleve det skånske landskab fra de runde bakker i Østskåne, gennem de smukke skove i de nordøstlige egne til de dramatiske klipper langs nordvestkysten. Skåneleden passerer desuden forbi små charmerende fiskelejer og landsbyer med hyggelige lokale caféer.

Det er altid muligt at finde lejrpladser og vindskjul, hvor du kan nyde et velfortjent hvil, og der er tryghed i at vide, at i Skåne vil du aldrig være ekstremt langt fra bebyggelse – selvom du befinder dig i vildmarken eller midt inde i skoven.

Kullen

Naturreservatet Kullaberg på Kullahalvøen byder både på dramatiske klipper, der rejser sig lodret op af havet og fredfyldte grønne bøgeskove. Kullens fyr, 88,5 meter over havet, har Nordeuropas stærkeste lys. Næsten overalt hvor man befinder sig i det nordvestlige Skåne, kan man se Kullens silhuet i horisonten. Bjerget rejser sig markant med stejle klipper ned mod Øresund og Skälderviken og skråner kraftigt ned mod de flade sletter i øst. Kullaberg tilbyder så fantastiske naturoplevelser, at bjerget har fået tre stjerner i den verdensberømte Michelin Green Guides liste over svenske seværdigheder.

Skåne er kendt for sin varierede og afvekslende natur og sin unikke flora. Et besøg i en af Skånes nationalparker kan være fredfyldt, spændende, storslået, inspirerende og rogivende.

Ved Kullens fod ligger de idylliske små byer Mölle og Arild samt den gamle kirkeby Brunnby. Længere sydpå i nærheden af Øresunds kyst ligger Krapperup slot omgivet af voldgrave og en smuk park, som har åbent for offentligheden. Kullens fyr er også et af de bedste steder i Sverige, hvor man kan iagttage de små hvaler, marsvinene.

Söderåsen

Tag sækken på ryggen, børnene i hånden og af sted på eventyr. Söderåsens Nationalpark er Skånes familievenlige vildmark.

Drømmen om vildmarken er ikke kun for enlige vandrere. Hele familien kan opleve eventyr med dybe skove og svimlende udsigter i Söderåsens Nationalpark, Skånes familievenlige vildmark, lige på den anden side af Øresund. Hvis børnene er små, og de ikke er vant til at vandre, er det en god idé at lægge ud med en tur på Naturstigen. Naturstigen er Söderåsens nemmeste og korteste rute på under en kilometer rundt om Skärdammen, lige ved besøgscenteret, Naturum. Ruten er belagt med planker og forsynet med rækværk, og små skilte langs ruten viser vej og fortæller om naturen omkring dem. Husk at stoppe ved Kopparhattan, det fantastiske udsigtspunkt - her får du det bedste overblik over hele naturparken. Det er også dette, man kalder "Sveriges svar på Grand Canyon".

Romeleåsen og Häckeberga

Romeleåsen og Häckeberga beriger det sydlige Skåne med en fantastisk natur, tæt på Lund og Malmö. Det 90 km2 store naturområde er varieret og har udfordrende vandreruter, en mangfoldig natur samt to smukke slotte og et moderne spa-anlæg. Uanset om du vil vandre i en eller flere dage, kan du vælge mellem korte og længere ruter, rastepladser og overnatningssteder. Området byder også på mange andre aktiviteter; mountainbike, golf, madvandringer, dræsiner, kunsthåndværk, caféer, butikker og en masse andet.

Anbefalede aktiviteter