Oplev en lysende slotspark i mørket på Sofiero

Sofiero Slott

Del artiklen her

Oplev Sofiero slot og slotspark i en ny dimension. I et par efterårsdage bydes gæsterne velkommen af en stemningsfuld oplyst park. Mørkevandringen stimulerer alle sanser, og fantasien får frit løb. I parkens orangeri kan du siden få varmen med en god suppe.

Lysstemning på Sofiero 29. oktober – 1. november

I over hundrede år var Sofiero kongelig sommerresidens, blandt andet for dronning Ingrid, som tilbragte sin barndoms somre her. I dag er slotsparken et populært udflugtsmål, som har åbent for alle året rundt.

Eventyrligt lys i parken
I efteråret og om vinteren er der en særlig magisk stemning i Sofieros slotspark. Eventet Ljusstämning finder sted i slutningen af oktober, hvor du kan opleve parken på en meget anderledes måde. Når mørket falder på, og hundredvis af levende lys og lygter tændes, fremtræder slotsparken som noget fra et smukt eventyr. Du ledes rundt gennem parken ad oplyste stier, hvor du kan nyde en kop varm chokolade eller smage på et grillet æble. I det smukke efterårsprydede orangeri kan du varme dig med en rygende god suppe.

Oplev en hyggelig og herlig efterårsaften for hele familien med fascinerende kunstinstallationer og morsomme aktiviteter for børnene. Lysstemning på Sofiero pågår fra 29. oktober til 1. november kl. 17:00-21:00. Entré 60 SEK. Børn under 18 år har gratis adgang.