Oplev historiens vingesus på et nationalt kulturarv

Hovdala Slot

Del artiklen her

Hovdala slott lægger op til stilhed. Den storslåede, højtidelige af slagsen. Slottet er et nationalt kulturarv og er blevet tildelt Europa Nostra Award for det pertentlige bevaringsarbejde, der er blevet lagt i bygningerne – her kan du stadig se spor efter slag mellem danske og svenske soldater.

Den bevarede historie på Hovdala Slot

Som besøger mærker man virkelig historiens vingesus. Hovdala Slot er 500 år gammelt, og tidens gang har sat sine mærker. Følg med på en interessant tur på familien Ehrenborgs etage, flaner i den smukke park og i haven og køb noget smukt i slotsbutikken. På Hovdala slotsrestaurant kan du nyde en velsmagende slotsbuffet.

Arkitekturen på Hovdala Slot

Hovdala Slot er et renæssanceslot, som ligger centralt i det område, der engang udgjorde grænsen mellem det daværende Danmark og Sverige. Derfor har slottet spillet en vigtig rolle under de barske krige mellem de to hidsige rivaler, der begge ville være Nordens mægtigste rige.

Selve slottet består af en trelænget hovedbygning med et særpræget porttårn. Tårnet var engang en del af slottets befæstning. Under Den skånske Krig (1675-1679) angreb snaphanerne slottet og satte ild til det. Alt brændte ned, undtagen det 16 meter høje porttårn.

Slotshave og -park

Besøg også den smukke slotshave og –park. I det smukke orangeri afløser den ene udstilling den anden. Til tider kan du høre musik og se teater her. Og på ugentlige fortælleraftener, kan du høre røverhistorier fra snaphanetiden i 1600-tallet. I slottets restaurant lægger man stor vægt på lokalt producerede råvarer og står for et inspirerende køkken med flittig brug af krydderurter fra slottets egen krydderhave.

Naturen rundt om Hovdala

Naturen breder sig rundt om Hovdala, både nordpå, men også sydpå, hvor Finjasjön er et besøg værd. Her kan du koble af, tage en god lang vandretur ud i naturen. Du kan ride. Du kan deltage i flagermussafarier, opleve området på cykel, fiske fra en båd i søen. Se også Hovdala Trädhus, som er en moderne modpol til slottet. Huset svæver højt oppe i trækronerne med fornem udsigt over søen. Om sommeren kan du få en god kop kaffe. Om vinteren fungerer huset som et populært konferencested.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Kontakt

+46(0) 451 18370
E-mail os
Website

Åbningstider (apr-sep)

Mandag
Lukket
Tirs-søn
11-17
Park og slotshave
Altid

Inspiration fra

Hovdala Slot