Et hindbærparadis

Hallongården

Del artiklen her

På Hallongården i Bodarp finder du hindbær i alle mulige variationer. Gå på opdagelse i gårdbutikken som har et stort udvalg af spændende og anderledes hindbærprodukter og nyd læskende hindbærdrikke, lækre kager og andre fine kreationer med hindbær i Halloncaféen. Giv smagsløgene en god overraskelse i et fantastisk miljø.

Smag på hindbærprodukter ude mellem hindbærbuskene eller inde i Halloncaféen, køb lokale produkter og håndværk i butikken, hils på gårdens dyr og deltag i forskellige arrangementer hele året rundt. Der sker altid noget på Hallongården, der har spændende planer om udvidelser og nye satsninger, der snart vil stå klar.

Gårdbutikken

I den hyggelige gårdsbutiken kan du købe gårdens friske hindbær og de frosne gourmetbær, som var hovedingrediens i det svenske kokkelandsholds vindermenu i 2012, da de vandt guld i Culinary Olympics. Desuden kan du finde unikke produkter som hindbærketchup, hindbæreddike, stikkelsbærchutney og hindbærte samt julefavoritterne hindbærgløgg og julemarmelade.

Halloncaféen

At træde ind i Hallongårdens café er som at komme i himlen, hvis du er helt vild med hindbær. Her kan du nyde fantastiske kager, som du sent vil glemme. Der er også en masse andet godt; fra isdesserter og chokoladekager til muffins, cheesecakes og lagkager med flødeskum. Halloncaféen har alt, hvad den sødtandede kan begære, og der er hindbær ovenpå eller indeni det hele. Kig nærmere på Hallongårdens Instagram så forstår du, hvad vi mener.

Lysestøbning

I slutningen af oktober starter lysestøbningen, som er blevet en populær aktivitet både i weekender og om aftenen på hverdage. Lysestøbningen tager fire timer inklusive en pause med scones og marmelade, mens lysene køler af. Familielysestøbning er specielt tilpasset til børn. Da støbes lidt sjovere lys; lige lys, forgrenede lys og snoede lys. I den svenske efterårsferie og på visse udvalgte dage er der drop in lysestøbning.

Så kom ind og få varmen på Hallongården efterår og vinter. En hindbærmuffin smager dejlig sammen med en kop varm chokolade, og du kan benytte lejligheden til at købe nogle lokale produkter, som vil være kærkomne gaver - måske til jul?

Lysestøbning kan bookes via webbutikken.