93 000 kvm shopping

Emporia

Del artiklen her

Emporia er blevet kåret som verdens bedste shoppingcenter. Det er især den smukke og brugervenlige arkitektur, der imponerer. Og arkitekturen og butikkernes placering betyder vitterligt en hel del, når der er mere end 200 butikker at besøge.

Det nyeste skud på stammen af Skånes mange shoppingcentre er Emporia i Hyllie ved Malmø. Med cirka 200 butikker og over 20 caféer og restauranter overgår det nye shoppemekka alle andre i byen. Bag den flotte glasfacade gemmer sig alt, hvad man kan ønske af et shoppingcenter. Centret har tre etager, og når du alligevel er her, må du ikke gå glip af den unikke tagpark med udsigt over broen og Øresund.

Verdens bedste shoppingcenter

Emporia er bygget for at give dig en oplevelse af international atmosfære med et komplet udvalg af butikker og et højt serviceniveau. Området på 93.000 kvm er forbeholdt shopping, mad, kultur og underholdning. Bygningen rummer cirka 200 butikker, restauranter og caféer. Totalt arbejder der cirka 3.000 mennesker i Emporia, som dagligt besøges af omkring 25.000 personer. Det imponerende byggeri er tegnet af Wingård Arkitekter AB, og centrets ejere er Steen & Ström AB. Emporia blev kåret til verdens bedste shoppingcenter ved den internationale arkitektkonkurrence World Architecture Festival i Singapore. Juryen blev først og fremmest imponeret af den gæstevenlige græsbeklædte tagpark og entréerne med farvekoder.

Åbningstider

Alle dage
10-20
Butikker
200+

Inspiration fra

Emporia