Alvaret på Öland

Del artiklen her

Alvaret er det største kalkstensområde i verden og er ligger i den sydlige ende af Öland.

Overdådige Öland

Öland er en eksotisk bid af Sverige. Så nær fastlandet men alligevel så fjernt og anderledes. Mange forbinder øen og øens særegne landskab med sand mellem tæerne og sommerfester omkring Borgholm. For andre er det naturen, landskabet og de syrenduftende landsbyer der lokker. Den aspargesformede ø i Østersøen byder på alt det bedste man kan drømme om af en familieferie.

På Öland er der ingen store, mørke granskove og dybe søer, som Sverige ellers er så kendt for. Til gengæld kan øen byde på flest solskinstimer i Sverige og Stora Alvaret.

Goldt og frodigt på samme tid

Stora Alvaret er verdens største kalkstensområde, og ligger på den sydlige del af Öland. Her har den kalkfyldte jord skabt vidtstrakte heder, der breder sig over et område, der er cirka 40 kilometer langt og knapt 10 kilometer bredt.

Området, der i 2001 blev optaget på Unesco’s liste over verdenkulturarv, er uhyre afvekslende, fra de tørre og næsten golde klippeområder til lavvandede søer og pragtfulde orkidé-områder. Orkidéerne er små, men de er mange. På en eneste kvadratdecimeter – hvilket svarer til en håndflade – kan man finde 23 forskellige plantearter. Blomsterpragten begynder i maj med orkideerne Adam och Eva, hvorefter alvaret bliver gult, når Ölandssolvända’en – der minder om en smørblomst – blomstrer, inden brudbröd og en snes andre arter klæder alvaret i hvidt.

Den særegne flora på Stora Alvaret er også ensbetydende med et meget rigt dyre- og fugleliv, der byder på flere sjældne arter, og frem for alt insekter.

Lej en digital guide med indbygget GPS-funktion og tag på opdagelse i dette fantastiske landskab, og glem ikke resten af øen, der ligeledes byder på masser af oplevelser.

10 ting du skal opleve på Öland:

1. Stora Alvaret når Adam och Eva blomstrer

2. Eketorps Borg

3. Fuglelivet ved Ottenby

4. Kongefamiliens sommerresidens, Solliden

5. Gå i bare tæer langs Bödabugtens kilometerlange sandstrand

6. Borgholms Slott

7. En vandretur gennem Himmelsberga

8. Vida Museum och Konsthall

9. Solnedgang ved Äleklinta

10. Høstfest på Öland

Læs mere om Öland her