Sjov for hele familien

Børneaktiviteter i Halland

Del artiklen her

Halland er suveræn for børnefamilier, der er på udkig efter sol, sommer og sjov! Lavvandede strande, varme klipper, Halmstad Eventyrland, kanoture, slottet Tjolöholm og Äskhults by er bare lidt af det, der kan opleves.

Slaraffenland på Sveriges lækreste strande

Stiler du efter en af Hallands mest familievenlige strande, er Mellbystrand hele 12 kilometer lang. Længst mod syd ændrer den navn til Skummeslövsstrand, og nøgleordene for det, der venter her, er rent vand, finkornet sand og skønne klipper. Mellbystrand regnes faktisk som en af Sveriges absolut bedste strande, og kun 30 minutter væk ligger naturområdet Hjörnered med smukke søer, hvor du kan tage dig en skøn kanotur. En af de mest populære ture fører dig til søerne og Lagan-elven mellem Knäred og Skogaby. Her er der også supergode fiskemuligheder! Læs mere om strandene i Halland.

Tjolöholms Slot med børneteater

Tjolöholms Slot er en velbevaret hemmelighed for mange nordmænd, men destinationen er en af svenskernes favoritter. Her er der børneteater året rundt med kammerpigen Ottilia, som viser rundt i slottets sale. Og om sommeren spilles der børneforestillinger i slotshaven hver onsdag. I nærheden af slottet er der en sandstrand, og her kan de mindste boltre sig på skibet ”Montrose” med leg og sjov.


ÄSKHULT

Äskhult by – et ægte sommereventyr

Äskhult by ligger tæt på Norge. Her oplever du stemningen fra gamle dage, hvor man virkelig troede på, at alfer og ånder gemte sig i tågen. Dette sted er fantastisk idyllisk med ældre, små gårde, som ligger i nærheden af søen. Skoven venter med mystik og spænding for alle, der tager turen. Gå 200 år tilbage i tiden. Spændende både for børn og voksne. Oplevelsen venter i Äskhult by.


HALMSTAD

Stadsbondegården Olofstorp i Fyllinge

Hvis du gerne vil have mange oplevelser på samme sted, er bondegården Olofstorp i Fyllinge et fint sted at bruge en hel dag. Her finder du mange forskellige dyr, fx heste, grise, kaniner, geder og høns, hyggelige haver, en café – og også en charmerende butik med kunsthåndværk. Det hele indrammes på smukkeste vis af en helsehave, en urtehave og en velduftende krydderurtehave. Har du lyst til en gåtur i nærområdet, findes der flere stier langs Assarpsbäcken, der er rigtig gode. Her kan man også tage sin egen mad med og holde skovtur i det fri – området har flere grillsteder, hvor de besøgende gerne slår sig ned.

Halmstads gigantiske Arena Bad

Halmstad Arena Bad er et af Sveriges største badelande, og her finder du alt lige fra rutsjebaner, vipper og udspringstårne, vandløjpe og vandfald til strømkanal og en separat jacuzzi. Der er en café i badelandet, og hvis du hellere vil udforske mere af byen, kan du spille minigolf og eventyrgolf, teste bjerg- og dalbanen på Kungsbygget, som er 935 meter lang, eller sætte kursen mod den italienske iskiosk Riccardo, som ligger mellem centrum og Tylösand.

FREEMOVR Halmstad

Et spændende træningsanlæg til alle, der er vilde med fart over feltet, et lille skud adrenalin og herlige udfordringer. FREEMOVR er verdens første træningsanlæg for Free Movement Sports. På de 2000 m2 kan du træne freerunning, parkour, tricking, freejumping, street workout og meget mere. Læs mere om anlægget og om de forskellige aldersgrænser på websitet FREEMOVR Halmstad. Tag hele familien med, og hav det sjovt!

Hestevognsture i Simlångsdalen

Afslappende ture med hestevogn i naturskønne Simlångsdalen. Skovduften på en varm sommerdag er helt fantastisk. Hvis du er heldig, kan du måske se skovens konge, rådyr, vildsvin eller en hare titte frem. Du kører på små veje rundt om gården, hvor den gamle Bolmen-jernbane engang gik. Fra 1 times kørsel til heldagsudflugter fra Skallinge Gård i Simlångsdalen.

Foto: Halland.se

VARBERG

BounceCamp

Trampolinpark i Varberg med flere konkurrencetrampoliner og en foampit (skumgummigrav).

BounceCamp henvender sig først og fremmest til børn og unge, som gerne vil øve sig på at hoppe, lave saltoer eller andre tricks, men også til andre aktive, som gerne vil bruge trampoliner som en del af træningen, fx gymnastikforeninger, skatere, skiløbere og snowboardere, parkourudøvere m.m. Kan også bruges af skoler, virksomheder og til børnefødselsdage. I skoleferierne er der mulighed for at komme på træningslejr med en instruktør. Der er en café, hvor du kan købe slik, kaffe og lette retter.

Öströö Fårefarm

Besøg Öströö Fårefarm, der ligger smukt i de grønne bøgeskove i Dagsås, ca. 20 km sydøst for Varberg. Her kan du besøge får, køer og små, søde lam. Snup en kop kaffe i Café Fårhagen, eller tag med på lammesafari på de smukke enge.

Varbergs Gokart

Fuld fart og adrenalin! En supercool udendørs gokartbane. På Varbergs Gokart kan du udfordre venner og familie. Åbent hver dag hele sommeren fra kl. 11.00-19.00.

Bruket

Bruket byder på bowling, billard, restaurant og legeland i stilfulde industrilokaler. I weekenden og om aftenen kan du være med til discobowling. Når I er færdige med at bowle, kan I nyde god mad i restauranten eller slappe af i loungeafdelingen. Sommeråbent hver dag (26.6-18.8) fra kl. 10.00-18.00.


FALKENBERG

Upzone Eventyrpark i Ullared – eventyr på højt niveau!

I Upzone Eventyrpark i Ullared kan du give dig selv et fantastisk adrenalinkick – prøv en svimlende træklatringsbane, og oplev eventyret oppe blandt trækronerne. I parken kan du kaste dig ud i svævebaner, du kan balancere på grene, klatre i net og svinge dig i lianer op til 18 meter over jorden! Der er fire forskellige baner i forskellig højde og sværhedsgrader. Her kan du udfordre dig selv, familien, vennerne eller måske kollegerne. Fra 8 år sammen med en voksen.

Vallarna – legeplads, skater- og parkourbane

Vallarna er et skønt naturområde, som du ikke må gå glip af. Her er der en stor legeplads med klatrenet, gynger, sørøverskib, rutsjebaner, kinagynge, eventyrbane, minizoo med geder og høns. Der er mange picnicborde, så tag gerne kaffe og kage med. I området er der også minigolf, frisbeegolf, Vallarnas friluftsteater, 2,2 km oplyst motionssti og petanquebane. I forbindelse med Vallarna ligger skater- og parkourbanen, og her er der rig mulighed for at give den gas og have det sjovt.


HYLTE

Botanisk og zoologisk vandretur og middelalderkirke

I Femsjö er der en sjov sti, som kaldes Det Gule Spor. Langs den kan du lære mere om de planter og dyr, som bor og vokser i Femsjös skove. Besøg også Femsjös middelalderkirke, hvor man kan fornemme stemningen fra gamle dage.

Børnenes Tiraholm

I søen Bolmen kan du bade og fiske – det er gratis for dig, der er under 16 år. Spis en geddeburger i Tiraholms restaurant, nyd en is fra iscaféen, eller gå en tur og se på fisk i bassin.


Vildmarkssafari

Tag på vildmarkssafari i den svenske natur, hvor lokale guider viser spændende steder i skoven og fortæller om skovens liv. Tager I ud i skumringstiden, kan du være heldig at komme helt tæt på skovens vildt. Der er også mulighed for at booke en vildmarkspicnic.

LAHOLM

Kungsbygget – aktive oplevelser på Hallandsåsen

Sommerkælkning i Kungsbygget Äventyrspark er en fantastisk oplevelse for alle, der elsker fart. Med hastighedsregulatoren kan du bremse eller øge farten på kælken, og allerede efter tre ture er du professionel! Banen snor sig hele 935 meter ned gennem skove og marker. Du kan enten køre alene eller sammen med en anden på kælken – uanset hvad, vil du elske med denne oplevelse. Børn under 8 år kører sammen med en, der er ældre.

Zipline er både til dig, der gerne vil have fart og spænding og for vennerne eller familien, som gerne vil opleve noget anderledes sammen. Med 60 meters faldhøjde og 640 meters line eller 70 meters faldhøjde og 740 meters line, svæver du ned ad Hallandsåsens smukke skråninger med udsigt over Halland. En supercool aktivitet med masser af adrenalin! For at køre i zipline skal du være mindst 10 år gammel og veje mellem 30 og 110 kg.

Barnens Lögnäs

Velkommen til Barnens Lögnäs – her kan børnene fodre, klappe og kæle med minigrise, dværggeder, får og lam, høns og kyllinger. De bor alle i deres egne små rød- og hvidmalede hytter. På gården er der også katte og kattekillinger, køer og kalve, islandske heste og sidst, men ikke mindst, vores gårdhund Lykke, som kommer dig i møde på parkeringspladsen. Entréen inkluderer kaffe/te/saft med kanelbolle og to slags kager. Åbent fra den 3. maj til den 30. september 2016, man-søn 10-18. Pris 50 kr.

Legepladser og naturlegepladser i Halland

Vil benene gerne løbe, hoppe og klatre, så er en legeplads det perfekte sted at gøre det. Her finder du gynger, klatrenet, sørøverskib, rutsjebaner, sandkasser og meget mere. Besøg en af de mange legepladser i Halland! Her kan du læse mere om legepladserne i Halland.

Velkommen til Halland!


Anbefalede aktiviteter