Skandinavisk design

Del artiklen her

Minimalistisk og funktionelt, men samtidig smukt og innovativt. Skandinavisk design betragtes i det meste af verden som trendy ud fra mantraet “less is more”, og Stockholm er epicentret for svensk design. Ud over at være vellavet og smukt er design fra Stockholm som regel også praktisk. Hvert element er en byggesten, som frit kan sættes sammen med andre designelementer. Stockholms design er noget, som alle kan bruge i deres hverdag, og du kan få design af høj kvalitet til priser, der passer til ethvert budget.

Svenskt Tenn

Denne klassiske boligindretningsbutik er et must for enhver, der elsker design og indretning. De tidløse stoffer og smukke møbler designet af den svensk-østrigske arkitekt og designer Josef Frank tiltrækker stadig besøgende.

Strandvägen 5, svenskttenn.se

Åhléns City

Åhléns er et af Stockholms største stormagasiner og byder på en bred vifte af kendte mærker og skandinavisk design. Det ligger let tilgængeligt i centrum af byen og har noget til ethvert budget.

Klarabergsgatan 50, ahlens.se/city

Designtorget

Denne butikskæde har flere butikker i Stockholm og sælger moderne svensk design af både velkendte designere og nye talenter. De har sjove og funktionelle småting til køkkenet, bogreolen, børn, venner eller dig selv.

Sergelgången 29, designtorget.se

H&M Home

H&M’s konceptbutik har et stort udvalg af produkter til boligindretning og dekoration.

Drottninggatan 56, hm.com/se/department/HOME

Asplund

Hos Asplund finder du lyse nuancer og enkelt skandinavisk design, når det er bedst – et must for enhver med hang til minimalisme. Her sælges produkter af en række prominente svenske designere.

Sibyllegatan 31, asplund.org

NK

NK, som slog dørene op i 1902, emmer af historie og er Stockholms mest luksuriøse stormagasin. Her finder du svensk og international mode, kosmetik, smykker, krystalglas, keramik, design, eksklusiv mad og meget mere. Gå ikke glip af de smukke boligindretnings-produkter fra designerne i Design House Stockholm, som har til huse i stormagasinets stueetage.

Hamngatan 18-20, nk.se

Grandpa

En charmerende og personlig blanding af tøj, sko, accessories, smykker, vintage og design. Butikkerne finder du på Södermannagatan 21 i det trendy SoFo-kvarter på Södermalm og på Gamla Brogatan 32 i centrum.

Flagskibsbutikken ligger på Fridhemsgatan 43 på Kungsholmen, grandpa.se

Designgalleriet

Her finder du udstillinger af nye og etablerede designere inden for mode, boligindretning, industrielt design, grafisk design og kunsthåndværk.

Kammakargatan 52, designgalleriet.com

Möbelmässan

Stockholm Furniture & Light Fair er verdens største mødested for skandinavisk møbel- og belysningsdesign. På denne ekstremt velbesøgte messe kan man i februar opleve flere hundrede udstillere gennem flere dage.

Mässvägen 1, Älvsjö, stockholmfurniturelightfair.se