LGBT Stockholm

Del artiklen her

Homomiljøet i Stockholm er som resten af byen: lettilgængeligt, utroligt underholdende, varieret, varmt og åbent. I løbet af de seneste år er Stockholm blevet en af de foretrukne destinationer for homoseksuelle fra hele verden, og byen har vundet priser og ligget øverst på internationale “Where to go”-lister. Årets højdepunkt er Stockholm Pride, som afholdes i juli-august. Den har vokset sig til en af Stockholms største årlige festivaler og er den største Pride-begivenhed i Skandinavien.

LGBT-events

Stockholm Pride

Stockholm Pride blev afholdt for første gang i 1998 og er i dag
Stockholms største årligt tilbagevendende festival. Kulminationen på denne ugelange festival er Pride-paraden med mere end 50.000 deltagere og over 500.000 tilskuere. Stockholm Pride byder på musik, kunst, forelæsninger, debatter og naturligvis en hel del fest med lørdagens enorme parade og udendørsfestivalen i Pride Park som prikken over i’et.

25.-31. juli 2016, stockholmpride.org

Europride 2018

Stockholm og Gøteborg skal i fællesskab være værter for EuroPride 2018! To byer, ét land – for et forenet Europa med en åben indstilling til verden. Stockholm afholdt EuroPride i 1998 og 2008. Nu får vi mulighed for at fejre 20-årsjubilæum i Sverige og samtidig afholde den 25. EuroPride-event.

europride.com

Cinema Queer International Film Festival

Grundlagt i 2012 med det formål at udvide det heteronormative
udbud af biograffilm i Sverige. Festivalprogrammet omfatter film, der konfronterer, sætter spørgsmålstegn ved og ser ud over de fremherskende normer og fortæller historier, som ellers ville forblive ukendte.

cinemaqueer.se

Ture for bøsser og lesbiske

Mange museer og arrangører afholder ture for bøsser og lesbiske, blandt andet Vasamuseet, Strömma Kanalbolaget, Stockholms bymuseum, Hallwylska museet og Skogskyrkogården.

Restauranter, barer og klubber

I en by, der er så åben som Stockholm, har der aldrig været behov for et særligt 'gayborhood'. Der findes hoteller, barer og restauranter for bøsser og lesbiske i hele byen, og mange steder i det centrale Stockholm ser man regnbueflaget vejre.

Mälarpaviljongen

En grøn oase med restaurant, bar og udendørs servering lige ned til vandet på kajen og en pram på Norr Mälarstrand. Nyd den betagende udsigt over Riddarfjärden. En hyggelig restaurant med en god atmosfære og en sprudlende bar med skøn musik. Kun åben om sommeren.

Norr Mälarstrand 62, malarpaviljongen.se

Chokladkoppen

Denne hyggelige lille café i hjertet af Gamla Stan var et af de første åbent LGBT-venlige etablissementer i Stockholm. Skønne sandwicher og bagværk og populære siddepladser ude på torvet om sommeren.

Stortorget 18, chokladkoppen.se

Torget

Torget er det oplagte mødested for Stockholms bøsser og lesbiske. Den centrale beliggenhed i Gamla Stan gør det til et populært pitstop i de sene nattetimer. På Torget kan du også få nyheder og tips til, hvad du kan lave i Stockholm.

Mälartorget 13, torgetbaren.com

Bitter Pills

Restaurant og bar for lesbiske, som forvandler Hornstull fra hipster til queer.

Verkstadsgatan 4, bitterpills.se

Urban Deli

Restaurant og bar med et hipt og blandet klientel.

Nytorget 4, urbandeli.org


LGBT-natklubber

Der er et stort og varieret udbud af natklubber. Besøg Club King Kong, hvor junglerytmerne dunker løs i bohémekvarteret Söders muntre hjørne ved Mariatorget, hvor bøsser og lesbiske samles. På Kungsgatan 15 ligger Wonk – byens bedste bøssebar, hvis de selv skal sige det. Candy er byens største natklub for bøsser og lesbiske. Den ligger i Le Bon Palais på Barnhusgatan 12. Moxy tiltrækker tusindvis af kvinder i alle aldre og afskygninger, som bare gerne vil danse (forskellige steder). Mums Mums er en homoklub, som blander sjov og ballade med housemusik og diverse udskejelser under ledelse af bøsseikonet Petter Wallenberg på Södra Teatern, Södermalm. LOL – Lesbians out loud, en klub med ægte natklubsatmosfære og fremragendegæste-dj’er. Trädgården for unge med et åbent sind, som bare vil feste natten lang under åben himmel.


Fremskridt for LGBT i Sverige

1944 Parforhold mellem bøsser og lesbiske gøres lovlige.

1972 Sverige bliver det første land i verden, som gør det lovligt at skifte køn.

1979 Socialstyrelsen beslutter, at homoseksualitet ikke længere er en psykisk sygdom.

1987 Forbud mod diskriminering mod homoseksuelle i virksomheder og myndigheder træder i kraft.

1988 Homoseksuelle inkluderes i samboloven.

1995 Loven om registrerede partnerskaber vedtages.

1999 Stillingen HomO, en ombudsmand for LGBT-personer, oprettes.

2003 Grundlovsændring, som forbyder hadtale baseret på seksuel orientering.

2003 Homoseksuelle får ret til at adoptere.

2005 Lesbiske får ret til inseminering.

2009 Transkønnethed og kønsudtryk inkluderes i antidiskriminationsloven.

2009 Kønsneutral vielseslov træder i kraft.

2011 Forbud mod diskriminering baseret på seksuel orientering tilføjes til den svenske grundlov.

2013 Obligatorisk sterilisering fjernes fra lov om skifte af juridisk køn.


Mere om LGBT i Stockholm

QX GayMap

QX er den største udgiver af LGBT-publikationer i Skandinavien, fx QX monthly, QX.se, internetfællesskabet Qruiser.com og QX online GayMap. QX online GayMap er en eventkalender med LGBT-events i Stockholm. Du kan også få et trykt QX GayMap mange af de steder, der er nævnt herover.

qx.se/gaymap/Stockholm

Hvad er der på LGBT-programmet i Stockholm?

Nyheder, events og højdepunkter i LGBT Stockholm. Denne Facebook-side holdes opdateret af Stockholm Visitors Board, som er Stockholms officielle besøgsguide.

facebook.com/gaylesbianstockholm

Anbefalede aktiviteter