En nationalpark i hjertet af Stockholm

Del artiklen her

Kungliga Djurgården (”Kongens Dyrehave”) er en nationalpark, der ligger noget så sjældent som inde midt i hjertet af Stockholm. Det er en kombination af åbent parklandskab og skov med både kanaler og små lystbådehavne.

Museer

Kungliga Djurgården huser flere af Stockholms mest attraktive museer. Nordiska Museet er det helt rigtige sted at besøge, hvis I er interesseret i folkelig kunst, mode gennem tiderne, tekstiler og møbler; her får I et godt billede af skandinavisk kultur. Er I mere til skandinavisk malerkunst og skulpturer fra perioden omkring 1900, bør I besøge det højt respekterede Waldemarsudde og Thielska Galleriet.

Museer, der skiller sig ud

Det imponerende Vasa Museum er en sand magnet for alle med bare en smule interesse for historie; her kan I opleve det hævede og nu smukt bevarede 1600-tals krigsskib, Vasa. Og lige i nærheden må I ikke gå glip af Skansen; det store friluftsmuseum, der viser fortidens liv i Sverige ved bogstaveligt talt at genskabe et svensk samfund fra det tidlige 1900-tal. Snyd ikke jer selv for et besøg i restaurant og café Gubbhyllan, hvor alt maden laves helt fra bunden på traditionel vis.

Perfekt til en tur i det fri

Hvis I er fritidsløbere, så er Kungliga Djurgården lige stedet til at lufte løbetøjet og tage et par runder. Det er også et godt sted til en hyggelig spadseretur eller en picnic i sommermånederne. Ta gerne en pause i den navnkundige Rosendals Trädgård, der har både en vidunderlig hjemlig økologisk café og smukke rosenhaver.

Djurgården – også for børn!

Ta’ børnene med ud til Gröna Lund, Stockholms kendte forlystelsespark. Og er børnene – og deres forældre! – Pippi eller Emil fans, så besøg Junibacken; museet, der fortæller om alle Astrid Lindgrens bøger og personer. På Skansen kan I også besøge og opleve Stockholms zoologiske have.

Et godt tip:

I kommer nemt til Djurgården fra Stockholms centrum. Entne ved at spadsere, tage bådene fra Nybrokajen eller Gamla Stan/Slussen. I kan også tage sporvognen fra Sergels Torg eller hoppe på en bybus.