Idrefjäll Golfklubb

Del artiklen her

På Idrefjäll golfklub i Dalarna får spillerne bogstavelig talt en 18-huls runde på højt niveau. Velplejede greens, varierede golfhuller og kuriositeter som et musikalsk toilet ved hul 5 er noget af det der venter dig, og du får en golfrunde med frisk bjergluft og udsigt over de store vidder i et af Sveriges smukkeste fjeldområder.

Banebeskrivelse

Idrefjälls golfbane fascinerer de tilrejsende meget, fordi den smelter så naturligt ind i landskabet. Banen byder på variationer gennem hele runden. Specielt de fine fairways på den høje beliggenhed overrasker mange, som gæster stedet første gang. Banen er tegnet af Bengt Lorich, som på flere huller begunstiger den strategiske spiller fremfor den langtslående. Dette indebærer, at både nybegyndere og lavhandicappere føler sig godt tilpas med niveauet på golfbanen.

Hul 14 er banens signaturhul. Par 3 hullet har en green i topform, og desuden byder dette hul på storslået udsigt over bjergene, bækken og fyrreskovene. Det er blandt andet på dette hul, man fylder flasken med frisk bjergvand.

Årligt besøges Idrefjäll GK af omkring 10.000 greenfee spillere, som ønsker at spille golf, samtidigt som de oplever et af Sverige smukkeste fjeldområder. Udover en lang række fine udsigtspunkter, prydes banen også af flere små bække med krystalklart vand. Idrefjäll GK blev grundlagt i 1990, og i 1991 startede anlægget af banen. De 18 huller blev indviet i 1992.

Træningsfaciliteter og omgivelser

Rislende bjergbække, et berygtet musiktoilet og fantastisk udsigt over bjerglandskabet er nogle af ingredienserne på Idrefjäll golfbane. Ved klubhuset er der også restaurant, træningsområder og en velfyldt proshop. Restauranten serverer både morgenmad, frokost og middag samt alkohol. Golfbanen har 5 forskellige træningsområder, driving range, putting green og tre områder til træning af indspil. Ikke-golfere kan låne køller gratis. Proshoppen er medlem af Golfstore kæden, og rummer alt i form af udstyr, køller og tilbehør. I Idre ligger desuden Sveriges sydligste sameby.

Overnatning

Golfklubben samarbejder med flere hoteller og overnatningssteder i nærheden og tilbyder fordelagtige golfpakker. Se klubbens hjemmeside for mere information eller ring for at få et pakketilbud på 0046-253 202 75.

Rutevejledning

Rutevejledning