Stedet man bør besøge mindst én gang i livet

Dalarna

Dalarna i det mellemste Sverige grænser mod vest – oppe i fjeldene - op

til Norge. Dalarna vinder formentligt førstepladsen på listen over det

meste ærke-svenske – foran ABBA og IKEA til sammen. En rødmalet

træhytte, en glimtende sø i forgrunden og dyb skov i baggrund. Det

klassiske billede af Dalarna. Den festligt dekorerede Dalahest i

udskåret træ. Det er også Dalarna. Glade svenskere i folkedragter, der

danser rundt om majstangen, mens de fejrer midsommer. Kan det være mere

Dalarna – og svensk?

Inspireret af Dalarna

Folk synes at blive inspireret til at gøre store ting i Dalarna.

Ta’ f.eks. Anders Zorn (1860-1920), en af Sveriges allerstørste malere,

hvis værker hænger på de store gallerier og museer over hele verden.

Han boede i Mora på Zorngården, and her kan I fortsat, hvor han boede, opleve hans malerier i Zorn Samlingen, og besøge Zorn Museet for at se hans og andres værker – alt sammen på det samme sted.

Blod, sved og tårer i Dalarna

Mora er vært en gang om året for verdens mest berømte langrendsløb, Vasaloppet.

Hvis I virkelig elsker store udfordringer, så løb de 90 km. i blod,

sved og tårer sammen med mere end 15.000 andre skiløbere mellem Sälen og

Mora. Om sommeren bruges den samme rute til ”CykelVasan”, et

mountainbike løb med lige så meget blod, sved og tårer.


I kan også vandre på Vasaloppsleden, i jeres eget tempo: Vasaloppsleden

Falun – Dalarnas hovedstad

Den berømte røde farve på de rødmalede hytter og gårdsbygninger i

Dalarna, og mindst halvdelen af alle huse i hele Sverige, hedder faktisk

”Falu röd”. Og hvis I besøger Falun Kobberminen og området omkring –

minen er optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarvsteder – så vil I

se farven på vægge og gulve alle vegne. I øvrigt elsker børnene den

vidunderlige ”Børne-mine” og der er også en række gode restauranter og

caféer. Det er et sted, man bare skal opleve.

Tæt på kobberminen ligger Sundborn, det tidligere hjem for den

svenske maler Carl Larsson og hans kone, verdens første

indretningsarkitekt, Karin. Som maler fik han inspiration fra svensk

folkekunst, og fra de enestående og smukke omgivelser rundt om Sundborn.

Hvis I er Carl Larsson fans eller interesseret i svensk design, så bør I

ikke gå glip af et besøg på Carl Larsson-gården i Sundborn.

Og mens vi nu er ved design, så kan I ikke undgå at lægge mærke til

dalahästen, ligegyldigt hvor I kommer hen i Dalarna. I vil opleve den

særlig tydeligt i de to fuldstændigt charmerende landsbyer Nusnäs og Tällberg, hvor man har en lang tradition for at fremstille de små træheste. Tällberg

er særligt velkendt, fordi landsbybeboerne er kendt for deres

traditionelle folkedragter (særk og kyse til damerne, vest og knæbukser

til mændene). Og her findes også mulighed for at opleve deres midsommer

festligheder.

Man skal se – og høre – det, før man tror det

Dalhalla,

en friluftsscene, skåret ud af en limstensklippe i et nedlagt stenbrud,

er et sted, der altid giver en klump i halsen, og hvis akustik skaber

lyd som fra et englekor. Her kan I opleve stjerne-optræden og lyden af

både opera, jazz og moderne musik.

Og de dybe mørke skove og de glimtende søer, vi begyndte med? De er overalt i Dalarna!