Camping i Sverige

Del artiklen her

Med over 1000 campingpladser i Sverige er der masser af muligheder for en oplevelsesrig campingferie i vores naboland. I er velkomne med eget telt, campingvogn eller mobile home – og mange steder kan I også leje godt indrettede og veludstyrede hytter på campingpladserne.


Campingpladsernes beliggenhed i Sverige er helt fantastisk. Du kan f.eks. tage på camping ved sø, hav og bo helt tæt på den storslåede svenske natur. Der er ikke mange steder i verden hvor man, som i Sverige, kan holde campingferie så tæt på vandet og i så naturskønne omgivelser. Pladserne synes altid at være perfekt placeret i den svenske idyl - lige som man havde drømt om inden man tog hjemmefra.

Det er let at tage på campingferie i Sverige: Den smukke natur i Skåne og resten af Sydsverige ligger kun en kort kørsel fra København, en kort sejltur fra Helsingborg, og fra Jylland er der færgeforbindelser mellem Grenå og Varberg samt mellem Frederikshavn og Gøteborg. Både i nærheden af Varberg og Gøteborg finder du et væld af campingpladser tæt ved havet.

Få mere inspiration i vores guides til camping i Skåne, Halland, Vestsverige, Øland og Småland.


Høj service, tryghed og gode faciliteter

Service og faciliteter på de svenske campingpladser er altid meget høj. I kan trygt forvente, at der er rent og pænt, ryddeligt og velfungerende. Både på udendørs arealer, i bade- og toiletbygninger og overalt, hvor man færdes i fællesskab - ligesom alle andre steder i Sverige – er der pænt or ordentligt, og ting fungerer.


Aktiv campingferie med oplevelser for hele familien

De fleste svenske campingpladser har en lille dagligvarebutik eller en kiosk, ofte også en café eller en restaurant, og masser af aktiviteter som f.eks. swimmingpool, minigolf, boldbaner, bordtennis, cykeludlejning, legepladser, børnevenlige badestrande, dyreparker og meget mere. Camping i Sverige er om noget et aktivt udendørs liv med oplevelser til alle i familien.

På en campingplads keder børnene sig aldrig; der er altid noget, der sætter fantasien i sving, altid andre børn at lege med – og børn kender ikke til sprogbarrierer. Desuden er der altid en voksen i nærheden til at gi’ en hjælpende hånd, hvis det er nødvendigt. En campingferie i Sverige er bare årets bedste børneferie – også for mor og far.


Book trygt din campingferie gennem SCR Svensk Camping

De svenske camping- og hytteudlejeres sammenslutning SCR Svensk Camping udbyder næsten 500 campingpladser, der tilsammen råder over godt 75.000 pladser og 9.000 hytter.

www.camping.se kan du finde priser, bestille din plads og samtidig læse mere om de campingpladser, som hører under SCR Svensk Camping. For at kunne bo på SCR Svensk Camping-campingpladserne skal du have camping-kortet 'Camping Key Europe', hvilket du også kan købe på www.camping.se, eller på en SCR Svensk Camping, for SEK 150. Kortet gælder året ud, så udnyt mulighederne og tag afsted på campingferie igen – mange campingpladser i Sverige har åbent året rundt.


10 af de allerbedste argumenter til hvorfor, du bør holde campingferie i Sverige

1. VERDENS STØRSTE LEGEPLADS!

Det er altid nemt for forældre at slappe af på campingferien, når de ved, at børnene har det sjovt og er i trygge hænder. Fra Region Skåne i syd til Lapland i nord forstår de svenske campingpladser, hvordan man hygger om og underholder de mindste i familien. Ved de svenske campingpladser er medarbejderne altid klar til at hjælpe og lave sjove arrangementer: spil, skattejagt og krabbefiskeri er altid populært!

2. FANTASTISK UDVALG AF HYTTER

Er du fristet til at prøve campingferie, men stadig uden egen autocamper, campingvogn eller telt? Sverige har løsningen! Mange af de svenske campingpladser har et stort udvalg af sommerhuse og små hytter i god kvalitet. Nogle er små og hyggelige, mens andre er store og luksuriøse.

3. VERDENS BEDSTE SERVICE

Svenskerne er kendte for at levere service helt i top! Uanset hvor i landet du camperer, mødes du altid med brede smil, venlighed og hjælpsomhed. Ønsker du at nyde luksuriøse omgivelser udover en fortrinlig service? – så skal du vide, at Sveriges campingpladser er ´5-stjernede´!

4. EN KULTUR DU SIMPELTHEN VIL ELSKE!

Legesyge, glade, høflige og korrekt! – det er fire ord, der beskriver svenskerne i en nøddeskal. Svenskerne er selv et rejsevant folk, man let kan blive fortrolig med. Når du holder campingferie i Sverige bør du købe kortet Camping Key Europe. Kortet indeholder en bred vifte af økonomiske fordele og giver dig rabatter på masser af seværdigheder og attraktioner i nærheden af netop din campingplads. Sådan bliver du endnu bedre bekendt med svenskerne – og deres kultur.

5. VERDENS RENESTE NATUR

Sverige består af 449.964 kvadratkilometer spændende land, der skal opleves! Fantastiske øgrupper og øer, store skove, majestætiske kanaler, søer og bjerge ligger altsammen indenfor kort afstand af hinanden. Landet har et fremragende vejnet – camping er derfor en praktisk og vidunderlig fleksibel måde at opleve Sverige på.

6. VERDENS NEMMESTE FERIE-BOOKINGER

Har du tjekket muligheder fra nord til syd og fundet din drømmeferie? På www.camping.se kan du bestille et gratis camping-katalog, reservere telt, vogn eller hytte ved alle campingpladser, som er medlem af SCR (Sverige Camping & Stugföretagares Riksorganisation ).

7. TOP MODERNE FERIEFORM

Svenske campingpladser ligger helt i international topklasse, når det gælder miljø, faciliteter og komfort. Trådløst internet, restauranter, swimmingpools og supermarkeder kan du også få – eller ønsker du bare at nyde ren natur i smukke nationalparker? Mulighederne ved de svenske campingpladser er uendelige!

8. ET LAND MED FIRE ÅRSTIDER!

Ønsker du at opleve blomstringsperioden i foråret, sommerens solskin og badeliv eller efterårets fantastiske farvespil i naturen? Hver årstid har sine fordele – og Sverige har omkring 90 campingpladser med swimmingpool, der sikrer dig en ekstra lang badesæson.

9. MERE FOR PENGENE MED CAMPING KEY EUROPE

Kortet Camping Key Europe giver dig en overflod af rabatter. Kortet gør ind- og ud-checkning ved campingpladserne super-nemt, så du hurtigere kan komme videre mellem spændende nye steder.

10. EN BRED PALET AF BONUSFORDELE

Når du er på campingferie i Sverige kan vi næsten garantere, at du vil elske den afslappede atmosfære og føle dig hjemme. Men der er selvfølgelig mange andre fordele – høj service, 500 campingpladser at vælge imellem og generelt lave priser. Hertil kommer de mange imponerende parker, zoologiske haver, ren, smuk natur, spændende byer og et væld af sjove familieattraktioner. Har du endnu ikke bestilt? – så gå til www.camping.se i dag og find din drømmeferie!

Anbefalede aktiviteter