Dalsland kanal, nord for Göteborg

Del artiklen her

Dalslands Kanal forbinder ca. 240 km. sejlbare søer i Dalsland, nordvest for Gøteborg. Den er bedst kendt for den berømte og ofte afbillede viadukt i Håverud – en kombination af en vejbro, en jernbanebro og en akvædukt, der blev åbnet i 1868.

I en lille båd, der gynger …

Det fredfyldte vildmarks landskab langs med kanalen tiltrækker mange forskellige mennesker. På kanalen og på søerne kan I ro, padle eller sejle med jeres egen motorbåd. Eller gøre som mange: Tage på tur med en af de gamle passagerbåde, der sejler på kanalen mellem midten af juni og slutningen af august. Både kanal og søer er også vildt populære blandt kano- og kajakturister eller camping eventyrere.

Oplev livet og kulturen langs kanalen

Glem ikke at stoppe i Håverud (sluserne får naturligt folk til at stoppe – både til vands og til land) og besøg Hantvärkshuset, der er et af de bedste steder i det sydvestlige Sverige at handle genuint lokalt kunsthåndværk. Huset ligger ved søen Upperudshöljen, (lidt nede af vejen fra Dalsland Centre). Og hvis I vil opleve, hvordan man kommunikerede for 3.000 år siden, så skal I se nærmere på helleristningernes i Tisselskog.

Tips:

På Holmerudsfors nye lystbådehavn med anløbsbro for de gamle kanaldampere kan I prøve den brændefyrede sauna og købe friskbagt brød til mogenmaden. Og hvis I pludselig skal ha’ luftet indkøbs-genet midt på jeres kanalrejse, kan I stoppe op i Töcksfors moderne (og store) shopping center.