Et vintereventyr for hele familien

SkiStar Sälen

Del artiklen her

Sälen er et af Sveriges største og mest populære skisportssteder. Her kan du opleve pister i alle farver, fordelt på fire skiområder – og så er området et helt særlig sted at være barn. Med maskotten Valle som ski-kammerat, er børnene klar til nye eventyr på ski.

SkiStar Sälen består af de fire skiområder Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället, der tilsammen byder på meget varieret skiløb med over 100 forskellige pister - for alle niveauer og i nord, syd øst og vest. Her findes også Nordeuropas største tallerkenliftområde med en række børnebakker og rullebånd.

Lindvallen - Europas største børneområde

Lindvallen er et paradis for børn med blandt andet Europas største sammenhængende børneområde. Pisterne er jævnt fordelt over kategorierne grøn, blå, rød og sort, og hertil kommer rigtig gode muligheder for tricks og hop i snowparken. Børnene er i høj grad i centrum, og SkiStar gør en stor indsats for at skabe sjov og underholdende atmosfære, hvor de mindste lærer at stå på ski gennem leg. Derudover tilbydes der børnepasning i Lindvallen. Foruden ski kan familien muntre sig i ’Experium’ med vandland, spa, biograf, restauranter, bowling og shopping. Fra Lindvallen kommer du nemt til Högfjället via transportlifte.

Högfjället - Perfekt til nybegyndere

Högfjället er de fleste pister blå og grønne, så hele familien kan sammen begynde skiturene fra toppen – hvor der i øvrigt er en fantastisk udsigt over Sälen fjeldets landskab. Vil I ud på brede, skønne bakker med plads til store carvingsving, så er I kommet til det rette sted. Högfjällets alpinsystem er bundet sammen med Lindvallens via transportlifte.


Hundfjället - Familieeventyr i sneen

Hundfjället er en drømmedestination for familier som skal på skiferie med små børn. Er det børnenes første skiferie, så kan de øve sig på de mange brede og lette bakker. Trollskogen med de 700 talende figurer af træ er et godt sted at gå på opdagelse og skoven oplyses af LED –belysning efter mørkets frembrud. Børneområdet ved Trollbäckstorget er særligt godt til små nye skiløbere med Sälens længste rullebånd, tallerkenlifte og fine grønne pister. Der er gode faciliteter til børnefamilier med grillpladser, toiletter og skiudlejning tæt på. På Valles snelegeplads tilbydes der pasning af børn og barnevogne og der laves masser af sjove aktiviteter i sneen.

Hundfjället er særligt godt til familier, da hele familien sammen kan tage stoleliften op til toppen af fjeldet, og herefter vælge enten en sort, blå eller grøn piste.

Foruden skiløb kan I også prøve i Hundfjällets badeland, tage på snescooter-safari eller måske på tur med hundeslæde. Hundfjället er bygget sammen med Tandådalens skiområde med en forbindelseslift.

Tandådalen - Høj puls og sværere bakker

Søger du skiløb med adrenalin-kick og udfordrende bakker, så skal du tage til til Tandådalen. I det centrale Tandådalen, nær Solliften, findes de fleste af skiområdets sorte pister. I skiområderne Östra og Norra kan man, på de blå og røde pister, tage turen ned af bakken i carvingskiløb med fuld fart.

Snowparken i Tandådalen i skiområdet Östra, har både udfordringer for de erfarne skiløbere og for dem som vil prøve park skiløb for første gang.

Mellem Tandådalen og Hundfjället går der transportlifte samt ski-og badebus, som gør det nemt at besøge de forskellige skiområder i Sälen. Bussen er gratis med SkiPass.

Læs mere om Lindvallen, Högfjället, Hundfjället og Tandådalen på SkiStars hjemmeside.

Læs mere om SkiStar's aktiviteter for børn i Sälen.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Ski info

Antal pister
102
Antal lifte
87
Langrendsspor
Ja
Snowparks
3
Familieaktiviteter
Ja

Ski info

Læs mere

Pistefakta

Grønne pister
35
Blå pister
22
Røde pister
28
Sorte pister
14

Inspiration fra

SkiStar Sälen