Miniguide

Shoppingcentre i Malmø

Del artiklen her

I Malmø er der meget at vælge mellem for dig, der vil samle din shoppingoplevelse i ét center, hvor du kan vælge mellem mange spændende butikker.I løbet af de sidste par år har Malmø fået flere nye shoppingcentre på paletten og efterhånden gjort byen til lidt af et shopping-mekka!

EMPORIA

Det nyeste skud på stammen er Emporia i Hyllie. Med sine ca. 200 butikker og mere end 20 caféer og restauranter er den nye i klassen Malmøs klart største. Bag den smukke, buede glasfacade gemmer sig alt, hvad hjertet kan begære af shopping, fordelt på tre etager. Og nu, du er her, så ikke glip af den flotte unikke tagpark med udsigt over broen og Øresund!

ENTRÉ

Følger du Östergatan og Östra Förstadsgatan et stykke mere til Värnhem finder du Entré, som åbnede sine døre i 2009, men som allerede er blevet en lokal klassiker. 70 butikker, biograf, restauranter, gym og bowling gør, at Entré i ligeså høj grad er et underholdnings- som et shoppingcenter.

HANSA CITYGALLERIA

På gågaden inde midt i byen finder du Åhléns samt Hansa Citygalleria, hvor en eksklusive stemning gennemsyrer alle husets 60 butikker.

KV CAROLI

Hvis du er powershopper, er der også masser at komme efter i den østlige del af Malmø. Manges shoppingfavorit, Kv Caroli på Östergatan, har gennemgået en større ‘makeover’ i året, der gik. Centret ligger kun 300 m fra Malmø C og byder dig indenfor med et lyst og lækkert look, kæmpestore plantevægge, ovenlys og trendy restauranter.

MOBILIA

Lidt længere fra centrum, men stadig på gåafstand fra city, ligger Mobilia med et kæmpe udvalg af butikker samt 1.250 gratis parkeringspladser. Centrets beliggenhed er særlig gunstig, hvis du tager bilen til Malmø.


I udkanten af Malmø finder du også Jägersro Center samt store indkøbsområder i Svågertorp, Bernstorp og Toftanäs. I Svågertorp åbnede IKEA sit klimavenlige varehus i efteråret 2009 – for øvrigt et af de største i verden.

TRIANGELN

Ved knudepunktet Triangeln ligger shoppingcentret med samme navn ganske få meter fra togstationen. Centret er nyåbnet efter en større renovering, der har bragt nye spændende butikker caféer og restauranter til Triangeln. Ved ombygningen har man skabt nye lækre torveområder inde i centret, hvor du kan slappe af mellem shoppingrunderne. En fantastisk helhedsoplevelse i hjertet af byen.

Åbningstider

De fleste shopping centre i Malmø holder åbent frem til klokken 19 eller 20 på hverdage, til 17 om lørdagen og 16 om søndagen. Se de individuelle centres hjemmesider for nærmere information og undtagelser.

Anbefalede aktiviteter