Moderne arkitektur i vidunderligt miljø ved havet

Västra Hamnen

Del artiklen her

Västra Hamnen ligger ud til Øresund, og er opført på det område, der engang husede det legendariske Kockums skibsværft. Da værftet lukkede, overtog byen det forurenede og nedslidte område. I samarbejde med internationalt anerkendte byudviklere og arkitekter har man forvandlet området til et mønster eksempel på et bæredygtigt bolig- og forretningskvarter. Et kvarter, der absolut er spændende at besøge og opleve.

Turning Torso i Västra Hamnen, Foto: Martin Lindeborg

Bæredygtighed og livskvalitet står øverst på dagsordenen i Västra Hamnen. I kan få meget mere at vide om bæredygtig udvikling i Västra Hamnen.

Livskvalitet kommer f.eks. til udtryk i den næsten vovede arkitektur, der præger kvarterets bolig-, kontor- og offentlige bygninger. Livskvaliteten ses også i de attraktivt anlagte kanaler, damme og vandløb, og ikke mindst i de grønne områder (nogle af dem anlagte på bygningernes tage), der kan nydes mange steder i kvarteret. Som en naturlig konsekvens af bydelens placering helt ude ved vandet er strandpromenaden spækket med restauranter, barer, caféer og værtshuse, der summer af liv, ikke mindst i sommermånederne.

På en gåtur langs kysten kan I nyde den storslåede udsigt mod Øresundsbron og ud over Øresund. I vil også se vartegnet for Västra Hamnen, Turning Torso, bygningen der vrider sig 200 m. op over den nye grønne bydels lejligheder, kontorbygninger, strande og strandpromenader.

I kan se et grønt kort over Malmø her

Malmø er førende i verden i bæredygtig byudvikling. Det kan I læse mere om her.