Slot og park

Huseby Bruk

Del artiklen her

Kom og oplev haverne, maden, håndværket- og historien på Huseby Bruk

Huseby Bruk har gennemgået en forvandling fra jernværk til historisk udflugtsmål med museum, haver, parker og gæster fra hele verden. Det smukke industriområde med blandt andet savværk, kornmølle, smedje og landhandel syder af aktivitet og handlingskraft. 1800-tals bygningerne er bevarede, og haverne er genskabt i datidens stil.

Inde i Huseby slot

I folkemunde kaldes hovedbygningen respektfuldt for slottet. Mange mindes stadig frøken Stephens, den sidste ejer af Huseby. I sit testamente skrev hun, at alt skulle bevares. Og sådan blev det. Møbler og andre detaljer står der endnu, og en del stammer helt tilbage til hendes forældres tid, hvor der sommetider var kongeligt besøg på Huseby. Netop det, at alle store og små genstande findes her endnu, gør huset til et hjem snarere end et museum, og de guidede rundture til en speciel oplevelse.

Huseby park og have

Både park og have er genskabt i den oprindelige 1800-tals stil. Meget er dokumenteret, endda indkøbslister for frø. Haven er en rigtig nyttehave, som forsynede jernværkets herskab med grøntsager, frugt og bær. Den er opdelt ni forskellige afdelinger ifølge ældre tiders haveideal. Frøken Stephens elskede høns af alle racer. Nu er de her igen, i selskab med smukke påfugle.

Der er også et naturum, et naturmuseum som fortæller om den særegne natur ved Huseby, blandt andet de mange forskellige fuglearter, som lever i naturreservatet. Børnene kan gå på opdagelse og lede efter småkryb og insekter eller deltage i den lille naturskole.

Café ved åen

Den gamle stenbygning nede ved åen rummer en fin café med lokale smålandske madretter og kager. Visse lune sommeraftener arrangeres jazzmusik og ølsmagning i det unikke smålandske miljø.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Åbningstider

Marts-nov.
Følg link
Jun-aug, alle dage
11-17