Oplev den genuine, økologiske og lokalt producerede mad. Kom herover og nyd den!

Gæstgiverier i Skåne sydøst

Del artiklen her

Her er en af Sveriges mest fornemme gourmetkulturer vokset frem. Det er ingen tilfældighed, at restauratørerne i det sydøstlige Skåne kan prale af udmærkelser i lange baner og rosende omtale i forskellige restaurantguider som fx White Guide.

Her lever man midt mellem markens, skovens og havets spisekamre. Silden, torsken og rødspætten landes næsten på gæstgiveriets trappe. Der er nærhed til de friske råvarer, som findes i overflod i Skåne, og som er nøglen til mad af højeste klasse.

Du kan fråse i krydderier hos Österlenkryddor, i rapsolier hos Gunnarshög, i æblemost på Kiviks Musteri og Kivikås, i oste med karakter på Vilhelmsdals Gård, i sennep på Petersborg Gård og i marmelade, frugt og grønt på Eriksgården og SmakSak.

Tag på din egen smagerunde i det skånske landskab og besøg de hyggelige gårdbutikker. Vingårdene Domän Sånana, Ekesåkra, Köpingbergs og Skepparps tager gerne imod gæster. Deltag i rundvisninger og prøvesmagninger og bliv inspireret af alle dufte og smage.

Gæstgiverpakke

Skånske mad- og overnatningstraditioner, hvor intet overlades til tilfældighederne.

Lokale råvarer skaber gastronomiske højder. Oplev festligheder som gør hvilken som helst hverdag til festdag. Du sover, hvor du spiser. Vælg mellem at bo på landet, i en af de små byer eller ved havet. Drys rundt på Simrishams brostensgader eller oplev bindingsværksbyen Ystad den ene aften, og fald i søvn til bølgeskvulp eller kvidrende fugle i skoven den næste. Nysgerrig? Kom herover! Nyd det!

Oplev to dages smagsoplevelser som gør hverdage til festdage. Gæstgiverpakken består af to overnatninger og to festmåltider.

Læs mere og book din egen gæstgiverpakke her

Gæstgiverpakke

Antal dage
2
Overnatningssteder
7
Muligt året rundt
Ja

Inspiration fra

Gæstgiverier i Skåne sydøst