Unikke eventyr i øverden

Outdoorliv i Västerviks skærgård

Del artiklen her

Et af Sveriges mest spændende områder for outdoorliv er vokset frem i Västervik. Det er en tumleplads, som holder åbent længe; lige fra april når gedderne og havørrederne hugger vildt, til oktober når Västerviks verdensberømte bouldering er som allerbedst.

Skærgården er den rene drøm om kajakeventyr i hele den isfri periode. Med den rette våddragt er dykningen en pragtfuld oplevelse året rundt, og terrænløberen skal lede længe efter mere inspirerende omgivelser end Västerviks.

Trailrunning
Trailrunning er den absolut hotteste form for løbetræning lige nu. I stedet for grå og hård asfalt kan du løbe på Västerviks bløde stier langs havet eller gennem skoven. At løbetræne i disse omgivelser er i den grad bedre for krop og sjæl end en tur gennem storbyens udstødningsgas. Hvis du behøver motivation eller mål for at komme i gang, kan du glæde dig til disse tre: Västervik Triathlon finder sted midt i byen med svømning, cykling og løb i to klasser, hvoraf den ene har betydelig kortere strækninger i samtlige discipliner. Loftahammar Endurance Day (LED) er en udfordring på cirka 30 kilometer, hvor løb kombineres med svømning. Den sidste, Karhu Run er det glade motionsløb, hvor alle kan deltage. Banen er seks kilometer lang og går gennem de allersmukkeste kvarterer i skærgårdsbyen.

Kajak
I Västervik starter skærgården midt i byen og lokker med masser af skønheder, som skal opleves, udforskes og nydes. Den allerbedste skærgårdsoplevelse får du i kajakkens cockpit. Kvalificerede udlejere er der mange af, der arrangeres kurser for nybegyndere, og du kan følge med på guidede kajakture. Der er ikke mange steder, som er så velegnede til kajakudflugter som Västerviks skærgård, også kaldet Tjust. Tag teltet med og bliv et par dage for at bade, fiske og nyde skærgården med alle dine sanser. Og alting er så tæt på, den nærmeste ø er bare en kort og let rotur væk. Ønsker du et mere guldkantet kajakliv, vælger du en af øerne med bekvem overnatning og genuine skærgårdsrestauranter. Du kan bo på pensionat, vandrehjem, hotel eller i hytte. Vejen ud til de magiske oplevelser i den ydre skærgård er heller ikke lang.

Dykning
De store dykkereventyr er, som alt det andet, også lige i nærheden. Gennem århundreder har mange både forlist i havet ud for Västervik, og derfor er denne skærgård et eldorado for vragdykkere. Et af de mest spændende vrag kan nås fra land, og til de andre er der bare en kort bådtur. Også nogle af de bedste naturdyk nås nemt fra land. Guiderne og instruktørerne viser dig gerne nogle af deres egne favoritspots.

Fiskeri
Her lurer de store og gamle gedder i sivene. Geddefiskeriet er allerbedst i de køligere måneder. Fra det tidlige forår hugger havørreden i den ydre skærgård, og højsommeren er den bedste tid for aborrefiskeri. Alt er inden for rækkevidde, ja nogle af de bedste vige med gedder ligger bare et kvarters tid i båd fra byen. Den sidste weekend i maj arrangeres Pike Open – en af Sveriges største geddekonkurrencer.

Skærgårdsbyen Västervik
Skærgårdsbyen Västervik er også skøn, hvis du bare vil slappe af og tage en velfortjent pause mellem aktiviteterne. Du kan slentre rundt i små brostensgader og stræder, shoppe lidt, spise godt, opleve kulturen og historien og bo behageligt. De fleste outdooraktiviter er oftest bedst inden og efter højsommeren. Forestil dig forår og forsommer med blomstrende enge og duften af ny tjærede både. Forestil dig kajakture og fiskeeventyr, når skærgårdens træer eksploderer i efterårsfarver.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Om skærgården

Private hytter
29
Hoteller
58
Restauranter
36
Udfordringer for hele familien
Ja
Læs mere