Isaberg er et herligt eventyrbjerg både sommer og vinter.

Isaberg Mountain Resort

Del artiklen her

Isaberg er ikke bare et grundfjeld med en højde af 309 meter over havet, men også et centrum for fritidsanlægget Isaberg Mountain Resort. Nærhed til skov og sø og et bredt udvalg af forskellige aktiviteter, hytteby og alpint skianlæg gør Isaberg til et meget populært rejsemål.

På Isaberg har du alskens muligheder for en aktiv ferie, og de fleste aktiviteter er lige i nærheden. Du kan vandre på en af reservatets mange vandrestier, tage ud i kano eller kajak i Algutstorpasøen, spille golf, fiske, cykle eller finde på andre spændende udfoldelser. Børnene har en sjov legeplads i området, og om sommeren kan de følge med Isaberg-guiderne på skattejagt. En svævebane, som tager dig op mellem trætoppene, er en nyhed for sæsonen. Der er også en svævebane til børnene. Og ind i mellem kan du bare flyde ud og slappe af foran pejsen i hytten eller på terrassen.

Isaberg Moose Park (2 timer)

Besøg Isabergs elgpark og stift nærmere bekendtskab med Sveriges største vilde dyr. Elgparken er bygget på dyrenes vilkår, så de kan leve frit, uden at blive for tamme. Indhegningen er så stor, at elgene selv kan finde føde og drikke frisk vand i bækkene, som løber gennem området. Endvidere kan de badeglade store dyr afkøle sig i dammen. Vejen hen til indhegningen med elgene er en natursti med informationer om Sveriges vilde dyr.


Hytteby og lodge

På Isaberg er der forskellige former for overnatning; campingplads, store og små hytter eller eksklusive huse med plads til 12 personer. Du kan også leje en hytte med hotelservice. I området finder du restaurant Högaloft, som tilbyder velsmagende menuer med lokalt præg. Helt oppe på Isabergs top ligger Toppstugan med afterski om vinteren.

Stadig Sydsveriges største skianlæg

Om vinteren er Isaberg selvfølgelig stadig Sydsveriges største skianlæg; et velbesøgt rejsemål med ti pister, seks lifter og et topmoderne system med snekanoner. En sekspersoners ekspreslift transporterer skiløberne effektivt op til toppen, og der er sjældent liftkø. Nedfarterne varierer i længde og sværhedsgrad. Faldhøjden er på 150 meter, og hele seks kilometer er præparerede pister.

Godt at vide

Indlogering
Ja
Restauranter
Ja
Reception
Åben alle dage
Læs mere