Fra Malmö til Eslöv

Byer i Skåne

Del artiklen her

Skåne har mange byer, og de ligger tæt på hinanden i et land, hvor tingene ellers har plads til at sprede sig. Det gør Skåne nemt at indtage med både bil og tog.

Skåne har mange byer, og de ligger tæt på hinanden i et land, hvor tingene ellers har plads til at sprede sig. Det gør Skåne nemt at indtage med både bil og tog.

De skånske byer værner om en historie, hvor Danmark indtager en central plads som invasionsglad stormagt. Den stærke forankring i historien forhindrer dog ikke de skånske byer i at være moderne og have et væld af shoppingmuligheder. En kombination, der sammen med den fordelagtige afstand, gør Skåne til et ideelt mål for miniferier og endagsudflugter.
Skåne har mange mindre købstæder, der hver for sig og samlet set gemmer på et utal af attraktioner og seværdigheder. Skånes byer har helt overordnet rigtig meget at tilbyde, og så er det oplagt at udnytte den lave svenske krone til at shoppe.

Tennisturneringen Swedish Open afholdes hvert år i juni, og hele byen fester, når den internationale tennisverden indtager Båstad.

Malmø
Malmø er Skånes største by. Det er en multietnisk by, hvor mange kulturer mødes i en smeltedigel. Her er shopping, kultur, sport og gastronomi, og med Øresundsbroen er det kun et tog væk. Læs alt om Malmö her. 

Ängelholm

Ängelholm er en ferieby med idyllisk natur og børnevenlig sandstrand. Der er flere museer, en park med zoologisk have og en gigantisk legeplads. Det er nemt at finde hotel eller anden overnatning.

Denne mellemstore by blev grundlagt i 1516 af danske kong Christian II og var igennem både 1500- og 1600-tallet ofte slagmark, når svensken og dansken tørnede sammen.

Båstad

Båstad ligger kun 55 km fra Helsingborg, med Hallandsåsen mod syd og havet mod nord. Båstad har flere børnevenlige badestrande og har igennem de sidste to hundrede år været kendt vidt og bredt som bade- og kurby. Tennisturneringen Swedish Open afholdes hvert år i juni, og hele byen fester, når den internationale tennisverden indtager Båstad.

Bromölla

I Bromölla er det ikke tosset at gå på dinosaurer-fossiljagt. Det er nemlig det sted i Norden, hvor der er de bedste chancer for at mærke et lille nap fra de ellers uddøde dyr. Området byder gennemgående på et stort udvalg af oplevelser. Fx er der gode fiskemuligheder i Skånes største sø, Ivösjön. Og Skräbeån, som forbinder Ivösjön med havet, har foruden ørred også en rig laksebestand.

Eslöv

Eslöv er med sine mange tog- og busforbindelser et ideelt udgangspunkt, hvis man vil udforske Skåne, men der er selvfølgelig også ting at se i Eslöv.

Stenberget er et pyramideformet monument, der blev opført år 1900 af Christian E. Nil, som også bliver henvist til som Eslövskungen. I kan også beundre interiøret i medborgerhuset, der i 2007 tildeltes EU's Europa Nostra-pris.

Helsingborg

Helsingborg er Skånes næststørste by, og det er let at komme dertil. Både med Scandlines og Øresundstoget lander I midt i centrum.

Helsingborg er en hyggelig handelsby med mange butikker, både internationale kæder og mindre lokale butikker. Helsingborg har også Sveriges tætteste koncentration af spisesteder og lokker med mange fremragende og prisbelønnede restauranter.

Kärnaner Helsingborgs middelalderlige forsvarstårn, der med sin hævede placering midt i byen er en enorm stemningsspreder. På Stortorget står statuen af Magnus Stenbock. Stenbock er den eneste ikke-kongelige svensker, der er blevet hædret med en rytterstatue. Han er selvfølgelig blevet tildelt den centrale plads midt i Helsingborg for sit heltemod i krig med de farlige danskere.

Höör

Et sikkert hit er et besøg i Skånes Dyrepark, de nordiske dyrs egen park, med ca. 800 dyr og 85 forskellige arter. Og Bosjökloster Slot, Benediktinerkloster fra 1080-1536, er med sin placering i den rolige natur omkring Höor også et yndet besøg.

Kristianstad

Kristianstad er en smuk gammel by med danske aner, som er omgivet af skøn svensk natur.

Byen blev grundlagt af kong Christian IV i 1614, og i løbet af de godt 40 år, byen var dansk, nåede grundlæggeren virkelig at sætte sit præg på byen med blandt andet Heliga trefaldighets kyrka, som bliver af mange betragtet som Nordeuropas smukkeste renæssancekirke.

Landskrona

Byen Landskrona er i komplet harmoni med den smukke udsigt over Øresunds dybblå vand, som det også er nemt at komme ud og fiske på. Selve byen byder også på flere seværdigheder, specielt det særprægede, rødstenede kastel er en udflugt værdig.

Hven

Hven nås nemt fra Landskrona året rundt, og i sommermånederne er den hyggelige ø også tilgængelig fra København. Det var her Tycho Brahe gjorde sine observationer, og den arv er stadig en vigtig del af øen, der har et undergrundsobservatorium med interaktive oplevelser, som gør Hven til en oplevelse for hele familien.

Helsingborg er en hyggelig handelsby med mange butikker, både internationale kæder og mindre lokale butikker. Helsingborg har også Sveriges tætteste koncentration af spisesteder og lokker med mange fremragende og prisbelønnede restauranter.

Lund

Lunds bymidte ligner sig selv; det middelalderlige gadenet er bevaret sammen med en del af den oprindelige byvold. Mange forbinder nok Lund med universitetet, som tiltrækker studerende fra hele Europa, men den gamle by rummer også shopping og gode spisesteder.

Domkirken i byens centrum blev bygget i 1100-tallet og vidner om byens store betydning for middelalderens kongedømmer – frem til reformationen var domkirken centrum for Europas største ærkebispedømme.

Osby

Det er nemt at komme til Osby, et enkelt tog fra København, og så er I fremme.

I Osby er man tæt på snaphanerne, der spillede en central rolle i den dansk- svenske krigshistorie. Her kan I også stifte bekendtskab med en egn, der har et rigt og levende kulturliv, præget af mange udøvende kunstnere. Og til børn og barnlige sjæler ligger Brio legetøjsmuseet, Lekoseum, lige for.

Trelleborg

Trelleborg er Skånes sydligste by med en vikingeborg midt i centrum. De øvrige fire kendte Trelleborge ligger i Danmark.

Trelleborg Museum har mange spændende udstillinger om netop vikingetiden, men museet fortæller også om den store boplads fra jæger-stenalderen øst for byen.

Vinslöv

Byen ligger ved jernbanen mellem Hässleholm og Kristianstad, og Nordøst for landsbyen ligger Gumlösa Kyrka, Skandinaviens ældste murstenskirke indviet af Biskop Absalon i 1192.

Ystad

Ystad er mere end en færgeforbindelse. På Stortorget ligger fx Sct. Maria Kyrkan, som den har gjort det siden det 13. århundrede. En sjov detalje ved Sct. Maria Kyrka, som børnene vil elske, er figuren af en vægter fra middelalderen, som hvert kvarter mellem 21:15 og 01:00 blæser i sin lur. Ystad centrum er som et levende udendørs museum. Og blandt Ystads monumentale bygninger finder man også Gråbrødre Kloster og klosterkirken Sct. Petri.

ANNONCE