Ekstreme oplevelser i fjeldet

Vilde Oplevelser

Del artiklen her

Hvis man har modet til at forsøge sig med ekstremt skiløb, så er Sverige et godt sted at starte. Læs om de mange vilde, svenske oplevelser man kan få på sin skiferie.

Af Kristoffer Frenkel

Bundet sammen i et rødt reb går vi på række i ét geled og i takt bag vores guide. Solen skinner, og vinden er i øjeblikket stilnet så meget af, at vi kan mærke solen varme vores blege kinder. Med den brunmalede fjeldstation bag os har vi nu tre timers svedig skibestigning over Kebnepaktegletsjerens mange sprækker foran os.

Denne del af Sverige, som i tusindvis af år har været det område, hvor samerne har drevet deres rener rundt, er i den seneste tid blevet en større attraktion som følge af den voksende trend inden for skiløb – at erobre bjerget med ski og skind under fødderne.

Vi befinder os langt oppe i de svenske fjelde, i Tarfaladalen, kun nogle kilometer fra Kebnekaise, Sveriges højeste bjerg.

I Alperne kalder man det randonée, i Sverige er navnet toptur, og det foregår på almindelige alpinski – ofte brede offpistski – og med en speciel binding, der kan løftes i hælen.

Under skiene sætter man syntetiske skind, og så er det ellers bare at gå opad. Når toppen er nået, tages skindene af, og bindingen låses fast i hælen, og man kører ned ad bjerget, som var det et par helt almindelige ski.

Bjergene ligner ikke de svenske fjelde, jeg er vant til – de er høje, nøgne og har en meget vildere karakter.

DET SIMPLE SKILIV

I fem dage lever og bor vi i det øde og forblæste Tarfala. Vores hus, en simpel fjeldhytte uden el og rindende vand, ligger længst inde i dalen og udgør basen for de dagsudflugter, vi tager på i bjergene rundt om os. Den eneste bekvemmelighed, hytten har at smykke sig med i ugens løb, er gaskomfuret og kaminen i ægte, solidt støbejern.

Vandet henter vi ved den opgravede brønd nogle få skridt fra hytten, og toilettet ligger yderligere 50 skridt væk.

Udviklingen i skiindustrien har været i rivende fart, og tiden, da man kaldte carvingski for timeglas og rynkede på næsen ad snowboardere, er for længst forbi.

Det stringente alpine fokus, som længe dominerede skiløb, er slækket, og i dag gør flere skiløbere krav på at bruge hele bjerget. Den nye teknik har gjort skiløbet nemmere, især offpist, da formen på skiene gør, at man lettere flyder oven på sneen som en korkprop i stedet for at grave sig ned i den.

Måske er det en længsel tilbage til rdderne og nærheden til det naturlige, det handler om. Skiområder markedsfører sig i stadig højere grad med at have gode offpistmuligheder, og interessen for rene offpistrejser stiger rundt om i verden. Det, som for ti år siden var en uopnåelig drøm for mange; at opleve uberørt puddersne i eksotiske egne, er i dag blot nogle internetklik borte.

STORSLÅEDE MULIGHEDER

Trenden med at komme ud i naturen har bragt nogle af de mere afsidesliggende dele af Norden på kortet.

Den svenske fjeldverden er storslået, og der er ikke bygget skisystemer på en stor del af den. For dem, som vil prøve noget andet end de vanlige skiferieoplevelser, er et besøg på et af STF’s mange vandrehjem i fjeldområderne et fantastisk alternativ.

Deres opgave er at hjælpe os med at finde de bedste ruter og navigere os over det storslåede og til tider farlige gletsjerområde.

Omkring Kebnekaise ligger der flere gletsjere, som det kræver gode færdigheder at krydse. Vi har fået hjælp af Sara Widell, snart færdiguddannet bjergguide, samt Kristian Inga, fjeldfører ved Kebnekaise Fjeldstation.

Morgenproceduren er altid den samme: Tidlig morgenmad, på med de syntetiske skind, som gør det muligt for os at gå op ad bjerget med skiene på fødderne, sørge for ventilation i jakkerne og begynde at bestige bjerget.

MEDITATIV VANDRING

At få udstyret på går hurtigere for hver dag, og det bedste er den meditative tilstand, som indfinder sig under de krævende timer mod toppen. Rebet mellem os i gruppen skal forhindre, at man falder ned i gletsjersprækker, og det må ikke blive slapt i toppen.

Det betyder, at vi træder synkroniseret og sagte vugges ind i vores tanker. Skridt for skridt nærmer vi os toppen, og jo tungere mit åndedræt bliver af den stejle stigning, desto dybere synker jeg ind i en flowlignende tilstand, hvor jeg betragter den vidunderlige natur akkompagneret af mit åndedræt og lyden af skiene, som trækkes gennem sneen.

Tiden går hurtigt, og da vi når toppen, vækkes jeg af den mentalt afslappede tilstand, jeg har befundet mig i gennem de seneste timer. Så kobles jeg af selen på rebet, rykker det klæbrige skind af skiene og fikserer den bageste binding. Snart skal vi stå på ski, men først en velfortjent frokost på toppen!

Vores guider viser på et kort, hvor vi skal hen, og forklarer pædagogisk, hvordan vi skal opføre os på vejen ned til vores fjeldhytte.

Det kildrer i maven, da vi løber over gletsjeren. Anledningen er de store snebroer (lag af sne, som har lagt sig over gletsjernes naturlige sprækker), som ikke er stærke nok til at bære en skiløbers vægt, hvis man standser på dem. Vi har fået instrukser om ikke at standse, inden vi er nået det angivne samlingspunkt.

Frokost smager altid bedst, når man har nogle hundrede højdemeter i benene.

Tanken ”farten er min ven” farer gennem mit hoved, da jeg lægger gruppen bag mig. Med en blanding af skræk og begejstring suser jeg de cirka 1.000 højdemeter ned til dalen, og med et stort smil på læberne og adrenalinen pumpende ser jeg den brune lille hytte i bunden nærme sig.

PLADS TIL ALLE PÅ BJERGET

I dag mødes randonéeløbere med spritny udrustning og pensionerede naturentusiaster med knæstrømper i fjeldene. Begge søger ud i naturen og ensomme dale, og den typiske friluftsfarer har fået selskab af de unge, som før jagede urørt sne på skiområder.

Måske beskriver det engelske udtryk earn your turns, at fortjene sine ture, det bedst, og måske ligger den nyvundne popularitet i den totale kontrast til storbylivet, som en randonéetur indebærer? Flere finder ud i det mere vilde og øde Sverige, væk fra de velpræparerede pister.

Jeg vil ikke holde op med at komme på skisportssteder, men jeg er ikke længere tvunget til udelukkende at rejse til dem. Verden er blevet større.

I det sydlige Sverige er bladene på træerne allerede kommet frem, men heroppe er forårssneen fortsat kold og fin. Takket være nogle centimeter sne, der kom i løbet af natten, efterlader jeg smukt min signatur på bjerget.

Jeg føler mig som i et med naturen og er nærmest lykkelig, da jeg sammen med de andre går tilbage over den frosne sø til vores spartanske hus. Rejsens enkelhed har været sjæleligt rensende – og pludselig er kortet over, hvad jeg kan på ski, tegnet om.

Anbefalede aktiviteter

Den korte vej til Sverige

  • Nyd en behagelig pause
  • Tid til at nå en dejlig kop kaffe
  • Overfarten tager kun 20 minutter
  • Shoppen om bord er altid åbent

Rejs til Sverige med Scandlines

Rejs til Sverige med Scandlines

Læs mere på Scandlines.dk »