Midt i Nordeuropas største alpinområde

Stöten

Del artiklen her

Stöten er en del af området Sälen og har Sälens største faldhøjde på hele 370 meter. Her finder du både stejle og lange pister. Der er skiløb i alle sværhedsgrader og masser af udfordringer til vovehalsene.

PÅ ALPIN I STÖTEN

Med sine 33 piste har Stöten et virkeligt stærkt alpin område. Er du en vovehals så kast dig over udfordringerne på Älvan, der med sin hældning på 47 grader er Sälens stejleste. Er du mere til store, bløde carvingsving, hvor skiene skærer gennem den velpræparerede sne, som en varm kniv gennem blødt smør, så prøv Mormors Störtlopp, der med sine 2,6 kilometer er områdets længste. Desuden har Stöten deres helt egne adventure banner, hvor man kan prøve kræfter med fart, hop, skicross og funparks.

Stöten YouTube Channel

PÅ LANGREND I STÖTEN

Der findes flere typer af spor i Stöten. Du finder distancer på 3,5,7 km på de almindelige spor.
Vil man have større udfordringer og chancen for at se kongeørn, fjeldræv, bjørne og jærver, kan man tage liften helt op til toppen af bjerget. Der er to spor, Toppsporet på 3 km og det mere udfordrende Fjällspåret Östra Granfjället på 16 km. Toppsporet ligger allerøverst på bjerget og tager du den sidste stolelift derop, får du en enestående 360 graders udsigt over hele fjeldet.

AKTIVITETER I STÖTEN

Stöten byder på masser af leg, sjov og oplevelser, når du trænger til at stille skiene for et øjeblik. Meld børnene ind i Vargklubben, hvor man kan komme på skattejagt, se film og tage til børneafterski. Kunne I tænke jer lidt anderledes oplevelser ude i naturen, så prøv f.eks. hundeslædekørsel eller snescooter.

LÆS MERE OM STÖTEN

Læs mere om Stöten og book på stoten.se

Ski info

Antal pister
33 stk
Antal lifter
18 stk
Langrendsløjper
6 stk
Funparks
2 stk
Drop
370 m
Læs mere

Pistefakta

Grøne pister
21
Blå pister
4
Røde pister
3
Sorte pister
5
Se pistekort

Inspiration fra

Stöten