Hele familiens vinterparadis

Orsa Grönklitt

Del artiklen her

I det smukke Dalarna og med vildmarken som nabo, der ligger familieparadiset Orsa Grönklitt. Det er et komplet skianlæg med bakker, spor, restauranter, skiskole og sjove aktiviteter – og det hele ligger i gåafstand fra den hyggelige feriebolig.

Fuld fart i bakkerne!

I Orsa Grönklitt står du på ski med udsigt til tigre, isbjørne, ulve og losser, da skianlægget er nabo med Europas største rovdyrpark. Her er 23 pister i forskellige sværhedsgrader, fra grøn til sort, og det er ikke svært at finde sin favoritbakke. På syd- og vestsiden er der flest ”venlige” pister til børn, familier og nybegyndere. I nord og øst venter de større udfordringer som Berguven, Helan, Halvan og Biffen (offpist).

Årets store nyhed for sæsonen 2015/16 er den nye 4-stolelift, som gør transporten til toppen hurtig og bekvem.

På langrend i vinterparadiset

Orsa Grönklitt er et af Sveriges absolut bedste steder for langrend. Her findes hele 80 km med varierede spor. Det snesikre område, 500 m.o.h. er et sandt paradis, såvel for skituristerne som de lokale. Træning, konkurrencer og ture – Orsa Grönklitt har noget for enhver.

Børnenes vinterfavorit

Familiebakker, skiskole og rovdyr – børnene er VIP-gæster i Orsa Grönklitt. Besøg Blåbärsskogen med talende figurer og spændende snoede pister, eller test Bananen med snowpark og ski cross-bane. I sæsonen 2015/16 åbnes en helt ny skikarrusel hvor børnene kan træne deres balance og skiløb på en sjov og tryg måde.

Skiskole

I den velrenommerede skiskole kan alle lære at stå på ski – både langrend og alpint. Børn fra 3 år kan få gruppe- eller privatundervisning som blandes med leg og morskab i sneen.

Blåbærret Bärra

I blåbærret Bärras blåbærsklub kan børnene følge med på en masse eventyr. Bärra inviterer til fødselsdagsfest, rovdyrsafari, skattejagt og børnenes afterski med sjove aktiviteter, disco og forfriskninger.

Varglyan

Ulvehulen Varglyan er Grönklitts eget fritidshjem og samlingspunkt for de yngste, som kan more sig her med forskellige morsomme aktiviteter.

Hyggelig overnatning med imponerende udsigt

I Orsa Grönklitt er der 3.500 senge fordelt på hyggelige hytter, lejligheder og vandrehjem. Desuden er der en campingplads, som har åben året rundt. Uanset hvor I vælger at bo, findes der bakker, spor og aktiviteter lige i nærheden, og der er altid fantastisk udsigt over bjerge, dale og søer. Læs mere her.

AKTIVITETER:

1. Tag på en hyggelig tur med hundespand i Grönklitt-skoven. Perfekt for både børn og voksne.

2. Spændende snescootersafari gennem det smukke vinterlandskab. Der er også længere ture med mad, overnatning og brændeopvarmet sauna.

3. Orsa rovdyrpark – en unik mulighed for at betragte nogle af verdens største rovdyr i deres naturlige miljø. Store indhegninger, guidede ture, fodring og spændende aktiviteter i parken. Et obligatorisk vinterbesøg.

4. Tag på en udflugt med hest og slæde i faklernes skær gennem Grönklitt-skoven til Fryksås hotel hvor der venter en udsøgt middag.

5. Prøv vinterfiskeri i Rädsjön hvor der er rigeligt med regnbueørreder og fine læ- og grillpladser – den perfekte familieudflugt.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

SKI INFO

Antal pister
23
Antal lifter
12
Langrendsspor
80 km
Snowparks
2
Faldhøjde
140 m
Læs mere

Pistefakta

Grønne pister
3
Blå pister
10
Røde pister
7
Sorte pister
3
Se pistekort

Inspiration fra

Orsa Grönklitt