Vandrerhjem findes over hele Sverige

Del artiklen her

Sveriges vandrerhjem, kaldet "vandrarhem", tilbyder glimrende faciliteter til en billig ferie. De findes overalt i landet, også i fjeldområderne. Alle aldersgrupper er velkomne.

For oplevelsesrejsende er et vandrerhjem et godt valg når der søges unikke og usædvanlige oplevelser – og man skal ikke længere væk end til Sverige. Mulighederne for overnatningstype er mange, og man kan for eksempel også selv stå for madlavning, hvis det er dét man ønsker.

STF (Svenska Turistföreningen) har mange vandrerhjem over hele Sverige, fra syd til nord, og har totalt over 350 overnatningssteder.

Det er frivilligt, om man vil være medlem af en organisation tilknyttet the International Youth Hostel Federation, men medlemskab giver mere favorable priser. Gennemsnitspris i 2000 på STF-vandrerhjem: SEK 75-180 pr. nat (ekstra SEK 40, hvis man ikke er medlem af IYHF). Børnerabat på STF-vandrerhjem. Børn betaler kun SEK 50-75 pr. nat, hvis deres forældre har et Hostelling International Card eller et nationalt HI-medlemskort.

SVIF er en mindre forening af 135 uafhængige vandrerhjem i Sverige, som ikke stiller krav om medlemskab.