Tog til Malmø

Del artiklen her

Kun en halv time med toget fra København ligger hyggelige Malmø, der er perfekt til en dagstur med shopping i specialbutikker eller indkøbscentre. Eller måske et afslappende weekendophold med spa-forkælelse eller en kulturel oplevelse i Malmø Opera. Med toget til Malmø kommer du hurtigt og bekvemt frem uanset, hvad du drømmer om at opleve på den anden side af Øresund.

Tog til Malmø afgår fra Københavns Hovedbanegård flere gange i timen, og på grund af Øresundsbroens faste forbindelse tager turen ikke meget mere end en halv time.

Emporia Malmø med tog

Går turen til Emporia, der er et af Skandinaviens største shoppingcentre, kunne transporten med tog ikke været meget lettere. Øresundstogets første stop efter broen er på Hyllie Station, som ligger umiddelbart ved siden af Emporia. Læs mere om mulighederne for shopping i Malmø.

Stå af ved Malmø Opera

Sidste stop inden Malmø Centralstation er på Triangeln station, som er en nyere underjordisk jernbanestation tæt på Malmø Opera og Malmøs største parkområde, Pildammsparken.

Tog til Malmø centrum

Den gamle bydel i Malmø nås bedst ved at stå af på Malmø C, der bringer dig frem til pladsen lige uden for kanalen, som går rundt om det ældste område i Malmø. Her findes de brostensbelagte gader med caféer, butikker og restauranter ligesom Malmøhus Slot også ligger indenfor gåafstand fra Malmø C. Få mere inspiration til sightseeing i Malmø.

Cykel med tog til Malmø

Ligesom i mange andre store byer, er det cool at være på cykel i Malmø. Og med en cykelbillet er det bare at stige op på toget med sin cykel, og så har man sit eget transportmiddel til rådighed under opholdet i Malmø. I Øresundstoget er det tilladt at have cykler med fra København til Malmø, så længe man køber en tillægsbillet. Læs mere om at cykle i Malmø.

Togbilletter til Malmø

Rejsen med tog til Malmø er en billig måde at starte sin ferie på. Der findes flere forskellige typer Øresundsbilletter alt efter om man er voksen, ung eller barn, ligesom det er muligt at købe månedskort og cykelbilletter hos DSB til en fornuftig pris. Se tider og priser her.

Læs mere om reglerne for at medbringe pas til Sverige.

Anbefalede aktiviteter