Ødegårdsferie i Småland

Del artiklen her

I Småland præges landskabet af rødmalede hytter med hvide hjørnestolper. Små varme farveklatter, der lyser op i naturens mangfoldighed. Det er moderne sommerhuse, ældre hytter og ødegårde mellem hinanden.

Ødegårdene ligger ikke nødvendigvis øde. De er blevet forladt og lagt øde, fordi beboerne er flyttet til byen. Eller fordi de små husmandssteder ikke kunne brødføde familien.

Nu er disse ødegårde og aftægtsboliger eftertragtede feriehuse. Om sommeren fordi de ligger godt for et besøg i Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby. Og om vinteren, fordi nogle ligger i nærheden af det populære Skicenter Isaberg. I efterårsmånederne giver de en kærkommen mulighed for en hyggelig weekend i Smålands betagende natur.

Hos SmålandsRejser finder du et stort udvalg af ødegårde, hytter og sommerhuse i det eftertragtede Småland. Nær Isaberg, nær Astrid Lindgrens Verden og nær de berømte svenske glasbrug øst for Växjö. Nogle ligger ensomt langt fra alfarvej, andre ligger nær sø. Her er noget for enhver smag.

Småland har noget for enhver pengepung. Du behøver ikke at bruge en hel uge. De fleste huse udlejes for et par dage, en weekend eller mere.

Udlejning af sommerhuse i Sverige