Nordvestlige Skåne

Del artiklen her

Utrolige scenerier venter dig ved Hovs Hallar og på Kullaberg.

Hovs Hallar

Naturreservatet Hovs Hallarer den vildeste del af kysten på Bjärehalvøen. Stedet beskrives som en nærmest overjordisk plads. Kysten består af fantastiske klippestrande og grotter. Hvis du er på jagt efter endnu mere eventyr, kan du følge med på en flagermussafari eller tage en tur med en gammel fiskerbåd fra Torekov og se på sæler ved Hallands Väderø.

Kullaberg Naturreservat

Badning, fiskeri eller golf. Tag på hvalsafari, fuglekiggeri, dykning, klippeklatring eller grottevandring. Kullaberg er simpelthen et paradis for aktive naturelskere. Den storslåede natur i det betagende miljø med skove og stejle klippekyster har fået tildelt tre stjerner i Michelin Guiden.

Kullaleden

Vandreruten Kullaleden er 70 km lang, og undervejs byder den både på natur og kultur. Oplev den smukke udsigt over sundet fra højderne, det berømte Sofiero slot, de mange charmerende små byer ved havet og Kullabergs fantastiske klippeformationer. Der er også en cykelrute, som hedder Kattegatleden – 370 km langs kysten fra Helsingborg og hele vejen op til Göteborg.

Surfing i Skåne

Skåne byder på masser af god surfing, windsurfing og kitesurfing. Uanset om du er surfekspert eller total nybegynder, har surfcentrene ved Kullaberg og Mölle, alt hvad du behøver for at komme i gang. Danske og tyske surfere rejser hertil på grund af de høje bølger og de smukke omgivelser.

Söderåsen nationalpark

Det er også i den nordvestlige del af Skåne, du finder det, der ofte kaldes Skånes Grand Canyon. Udforsk de dybe sprækkedale og de lysegrønne bøgeskove i Söderåsens Nationalpark og nyd den uspolerede og betagende natur med rigt afvekslende dyre- og planteliv.

Båstad

Båstad er Sveriges tennismekka. Adskillige svenske superstjerner har haft deres internationale gennembrud i turneringen Swedish Open, som afholdes her hvert år. Under tennisugen i Båstad deltager topspillere fra hele verden. Hele byen er i festhumør, og den smukke strand er centrum for vilde parties. I konkurrence med 63 forskellige turneringer i 30 lande, blev Swedish Open kåret til det mest populære arrangement af tennisspillerne.

Landskrona og Hven

Fra Landskrona havn kan du tage båden over til Hven, øen mellem Sverige og Danmark. Den lille ø udforskes allerbedst på en cykel, som du kan leje på øen. Hvad med en guidet rundtur på øens whiskydestilleri?