Morten Gås

Del artiklen her

I Sverige fejres Mortensaften, på svensk Mårtensafton eller "Mårten Gås", med et festmåltid efter de bedste skånske traditioner.

Den svenske fejring af Mårten Gås har baggrund i samme tradition som den danske, men menuen er en anden variant end den vi kender i Danmark. Den velkendte menu med and eller gås, sovs, kartofler og rødkål har fået et tvist i Sverige, hvor menuen byder på både forret og dessert.

Den traditionelle svenske Mårten Gås menu er et festmåltid, der så at sige rækker fra næb til halefjer; stort set alt på gåsen spises. Man begynder med den sur-søde ”svartsoppa” (sort suppe), en kødsuppe lavet på gåseblod, efterårets frugter, nellike og ingefær smagt til med en sjat spiritus. Suppen serveres sammen med indmad, f.eks. gåseleverpølse. Siden følger den stegte gås, fyldt med æbler og svesker. Gåsens fedt er blevet brugt til tilberedelsen af tilbehøret: Rødkål, stegte æbler og kartofler. Middagen sluttes af med æbletærte og vanilje-sauce. Det er sjældent at man går sulten fra bordet!

Hvorfor fejrer man dagen?:

Historien bag Morten Gås har samme udspring som den danske Mortensaften:

Den ungarske munk Martin blev forfulgt i sit hjemland og bosatte sig i et kloster i Gallien. Her fik han sådan et godt ry, at folkene i byen gerne ville have ham som biskop. Men det var han ikke interesseret i, så da indbyggerne ville udnævne ham til biskop, gemte han sig hos gæssene. Deres skræppen og larm afslørede ham, og Martin blev fundet og indsat som biskop af Tours. Efterfølgende fik Martin hævn over gæssene ved at indføre at man hvert år spiste gås på denne dag.

Mårtensafton menu, Foto: Skanörs Gästgifvaregård

Hvornår:

Morten Gås fejres den. 10. november – Flere restauranter serverer Mårtensafton menuen i perioden op til den 10. november og efter.

Hvor:

Den svenske tradition stammer fra Skåne egnen, hvor du også finder et bredt udvalg af restauranter som serverer både klassiske og nye versioner af Morten gås menuen:

Nordvestre Skåne:

Röstånga Gästgivaregård

Spångens Gästgivaregård

Örenäs Slott

Margretetorps Gästgifvaregård


Sydvestre Skåne

Ängavallen

Grand Hotel i Lund

Gästis Staffanstorp

Skanörs Gästgifvaregård

Vellinge Gästis


Midt Skåne

Ringsjö Krog & Wärdshus

Elisefarm


Sydøstre Skåne

Östarps Gästgivaregård

Brösarps Gästgifveri

Sjöbo Gästgifvaregård

Skivarps Gästgivaregård

Sydkustens at Pillehill

Hotel Svea


Nordøstre Skåne

Hovdala Slottsrestaurang

Åhus Gästgivaregård

Kastanjelunds Wärdshus

Tomarp Gårdshotell


Anbefalede aktiviteter