Modne madoplevelser i Nordvestskåne

Mad og drikke i Nordvestskåne

Del artiklen her

Det frodige Nordvestskåne inviterer dig til madoplevelser, dine smagsløg sent vil glemme - i Sveriges spisekammer savnes intet. Vindyrkning, gårdbutikker og hyggelige restauranter alle vegne. Her kommer et udpluk af det allerbedste.

Tips til madshopping

Vikentomater, Hos Vikentomater er der altid bunker af nyplukkede tomater. Her dyrkes over 80 forskellige tomatsorter med en mangfoldighed af farver, former og smage. De solmodne tomater plukkes tre gange om ugen, så udvalget kan variere fra gang til gang.

Butikken har også et sortiment af italienske delikatesser, æblemoste med mere. Hver lørdag arrangeres der torvehal, hvor andre producenter af lokale varer er til stede.

I efteråret vil flere kendte kokke besøge Vikentomaters gæstekøkken. Kom og smag på den mad de laver og få inspiration og gode kokketips om råvarer og tilberedning. Du finder efterårets program her.

Tomatens Hus, Mellem Glumslövs bakker og Vallåkras smukke dale finder du Tomatens Hus. Her er Sverige bedste tomater - og det er faktisk sandt. Den 30. august blev tomaten ”Svea” nemlig kåret til Sveriges bedste tomat i en national konkurrence. Her dyrkes også krydderurter, agurker og chili, og husets egen bager sørger for, at brødafdelingen er fuld af nybagt brød. Alt brødet er langtidshævet og bagt med surdej. Miss Alice delikatesser, husets egne produkter bestående af dejlige marmelader og chutney med mere, har fået sin egen butik i haven. Der sælges også nøje udvalgte charcuterier, oste og andet lækkert.

Når du går ind gennem lågen til Tomatens Hus Café & Krog, mødes du af god stemning og god mad – simpelthen en god oplevelse. Her er servering i haven, hvor du kan sidde og spise under frugttræerne eller i drivhuset, hvor det er hyggeligt at høre dråberne tromme på taget, når det regner. Og hvis du ikke har været her før, må du endelig ikke gå glip af tomattærten med den mystiske opskrift, som stadig holdes hemmelig…

Höganäs Saluhall

Oxhallen, Hver lørdag mellem kl. 10.00 og 15.00 er der livligt i Oxhallen i Helsingborg. I Oxhallen finder du en pudsig blanding af avlere, producenter og madglade mennesker. Her kan du komme og mærke duftene, smage på varerne og nyde stemningen. Du kan købe delikatesser og råvarer med hjem, og du kan også sætte dig med en smageportion og en god øl fra Helsingborgs Bryggeri.

Bäckdalens Handelsträdgård, Båstad. I de charmerende drivhuse finder du friske krydderier, adskillige tomatsorter, agurk, paprika, aubergine, eksotiske peberfrugter, chilifrugter og spiselige blomster. Alle planter er naturligvis økologiske, og det er muligt at spise i det hyggelige orangeri.

Lindegrens sætter de en ære i dyreavl, og det kan smages på oksekødet. Her kan du handle topkvalitet oksekød fra racen Rödkulla direkte fra gårdens egen butik. Lær at lave dine egne pølser og få en madrundtur på hele gården.

Hos Kullalamm kan du få lammekød fra egen produktion. I butikken finder du røgede pølser og andre lækkerier, men også et stort udvalg af olier, krydderier og andre små delikatesser, der hører til et godt stykke lam. Lammeskind i forskellige farver og størrelser sælges også.

Larsviken er det kartofler, som tæller. Her dyrkes 550 forskellige kartoffelsorter. Dyrkningen er kompletteret af chipseri og gårdbutik.

Hvens getost & Hvenpasta: På den smukke ø Ven i Øresund produceres og sælges ost fra gårdens egne geder. Der er også pastaproduktion, butik og café.

I de charmerende drivhuse finder du friske krydderier, adskillige tomatsorter, agurk, paprika, aubergine, eksotiske peberfrugter, chilifrugter og spiselige blomster.

Lakritsfabriken, Ramlösa. Her kan du smage, lugte, mærke og opleve lakrids. I butikken kan du både handle og lære endnu mere om lakrids.

Höganäs saluhall: Du kan besøge torvehallen og den tilhørende restaurant alle ugens dage. Nyd en lækker frokost eller brunch og se dig omkring.

Drikkevarer

Arilds Vingård, som ligger på en fin sydskråning, kan nu stoltsere med en smuk vinmark. Her trives vinplanterne, og den lange vækstperiode bevirker, at druernes duft og smag udvikles til en vidunderlig helhed. Vinmarken ligger utroligt smukt i tilslutning til bindingsværksgården og vingårdsrestauranten. Her kan du også følge med på en rundvisning, hvor du både kan se vingården og smage på vinene i hvælvingerne (tilmeldes).

Kullahalvöns Vingård, tæt på Mölle. Her dyrkes og produceres hvidvin, rosévin såvel som mousserende vin i Kullahalvöns klipperige jord. Der arrangeres prøvesmagninger med egne vine og rundvisninger på den smukke vingård.

Helsingborgs Bryggeri. På Helsingborgs bryghus er råvarer, proces og kvalitet i fokus. Få indblik i ølbrygningen fra humle til flaske på en af de fine rundvisninger på bryghuset.

Spirit of Hven, Backafallsbyn. Destilleriet er unikt, formodentlig verdens mindste familieejede Pot Still-destilleri, hvor hele den omfattende proces med whiskyen foregår under et og samme tag. Destilleriet har besøgscenter med butik, guidede ture og mængder af information om den dejlige whisky.

Kullabygdens Musteri. Siden 1929 har Kullabygdens Musteri koldpresset svenske, nyhøstede æbler til æblemost. Dyrkere og privatpersoner er gennem flere generationer kommet her for at få presset deres æbler. Du kan købe Kullamust i forskellige variationer i Mosteributikken eller tage en fika i kaffehjørnet.

Æblemost fra Kullabygdens Musteri

Restauranttips

Sofiero slottsrestaurang, Helsingborg. I det historiske rum serveres det bedste egnen har at tilbyde. Mad og vin i en kombination, hvor respekt og kærlighed til det lokale spinder den røde tråd. Her kan du forsætte og endda forstærke sanseindtrykket fra parken ved at nyde en frokost eller en middag, skabt fra grunden af nogle af Sveriges bedste kokke.

La petit, Helsingborg. Her serveres veltilberedt fransk mad uden kruseduller – og til en pris, hvor alle kan være med til at nyde den dejlige atmosfære.

Drottninggatan 35, Helsingborg. Her serveres mad, som baseres på sæsonens råvarer, og som er typisk for denne landsdel. Alt i en skøn afslappet atmosfære. Og du er velkommen når som helst, såvel for at spise som bare for at drikke et glas.

KOL & Coctails, Helsingborg. Her fokuseres først og fremmest på kulgrillning på alskens måder, fra fisk og skaldyr til grøntsager, frugt og kød. Alt serveres i et heftigt, skønt og anderledes miljø.

Margretetorp Gästgifvaregård, Hjärnarp. Margretetorp er en skånsk gæstgivergård med rødder helt tilbage til 1300-tallet. Her kan du nyde maden og den fredelige, smukke natur. Gæstgiveriet ligger på Bjärehalvøen på Hallandsåsens solside ved kanten af den grønne bøgeskov og omgivet af en vidunderlig park.

Maden laves af nærproducerede grøntsager, lamme- og oksekød af højeste kvalitet, og fisken kommer direkte fra den lokale fisker.

Rusthållargården, Arild. Rusthållargården ligger i den charmerende fiskerby Arild på en af Kullahalvøens smukkeste skråninger. Restaurantens velrenommerede køkken er i særklasse. Flere år i træk har Rusthållargården modtaget priser for Sveriges og Nordens bedste bord. Vælg om du vil spise på den kønne punschveranda eller i den Malmgrenske spisesal. På ”Rustis” bydes du på gastronomiske oplevelser med det genuine madhåndværk og den personlige service i centrum

Lagmark, Helsingborg. Her står altid mindst seksten såkaldte gourmetas klar i restaurantdisken. De passer naturligvis til det fantastiske udbud af kvalitetsvine, som også er på menuen. Gourmetas er små elegante retter inspirerede af den svenske frokosttradition, Italiens antipasta, Spaniens tapas, Frankrigs canapés og det gode danske smørrebrød. I butikken finder du delikatesser, som kan købes med hjem.

Erikstorps Kungsgård, Borstahusen. I den smukke rødmalede gård i Borstahusen bruger man kun de bedste råvarer fra skov, hav og land. Retterne kan med fordel deles rundt om bordet. Vinene er økologiske, naturlige og biodynamiske, ofte fra små lokale producenter, som dyrker jorden med omtanke.

Restaurang Sand, Båstad. Det prisbelønnede køkken har en forkærlighed for det lokale, som Bjärehalvön er kendt for. Smagfuldt design, stemningsfyldte detaljer indenfor og havet udenfor kompletterer smagsoplevelserne.

Rut på Skäret, Vil du opleve den ægte skånske madglæde, så skal du begive dig ud til Rut på Skäret. Her har man lavet god mad i årtier, og den berømte skånske æggekage er altid på menukortet sammen med den skånske mad, der har hentet inspiration såvel i det nordiske som det toskanske køkken. Maden laves af nærproducerede grøntsager, lamme- og oksekød af højeste kvalitet, og fisken kommer direkte fra den lokale fisker. Kom og nyd den lækre mad i et herligt 1700-tals miljø med tykke træbjælker, hvidkalkede vægge og lavt til loftet.

Anbefalede aktiviteter