Slotsweekend i smukke omgivelser

Teleborgs Slott

Del artiklen her

Teleborg er et levende slot med et slotsliv, der syder af inspiration, kreativitet og luksus. Her værner man om slottets historie, og værelserne er nænsomt renoverede. Det pragtfulde slot ligger i udkanten af Växjö, tæt på byliv, restauranter og shopping.

Teleborg slot var en morgengave fra den velhavende og excentriske greve Fredrik Bonde af Björnö til hans unge hustru Anna Koskull. Det er et af Sveriges yngste slotte, bygget i 1900. Eksteriøret er næsten uforandret, og slottet er et smukt syn mellem rododendroner, bøge- og lindetræer. Året rundt er slotsparken en oase, perfekt til fredelige gåture.

Slottets forskellige værelser er indrettet i hver sin stil. Du mærker historiens vingesus, men sengene er selvfølgelig moderne og bekvemme. Her kan du trisse rundt i morgenkåbe og tøfler i korridorerne, hvor der er bruser, toilet, boblebad og sauna, ligesom i gamle dage. I Grindstugorna og Brygghuset, et stenkast fra slottet, er der bad/toilet på værelserne, hvis det ønskes. Morgenmaden serveres i Riddersalen. Slottet har flere flotte historiske sale, velegnede til selskaber fra otte og op til hundrede personer.

Slotsrestaurantens madretter, fortrinsvis af lokale råvarer efter sæson er et skuespil i flot anretning. De elegante sale med dækkede borde er perfekte såvel til frokost som til middag og fest. Slottet tilbyder flere weekendpakker med mad, overnatning og en stor portion afslapning.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Teleborgs Slott

Bygget
1900
Antal værelser
29
Fra København
3 timer
Wifi
Gratis