Et utal af fantastiske oplevelser

Slotte og herregårde i Sverige

Mægtige borge, statelige slotte og elegante herregårde. I hundredevis ligger de smukke bygninger drysset ud i det svenske landskab, hvor jorden er frugtbar og bringer rigdom. Især i det sydlige og vestlige Sverige.

Södermanland, syd og vest for Stockholm, kaldes endda herregårdslandskabet, for her ligger slotte og herregårde tæt. Nogle har ligget der siden middelalderen, men de fleste er bygget efter 1648, hvor kongen belønnede sine officerer for deres indsats under Trediveårskrigen med penge og jord en dagsrejse på hest fra Stockholm.

Men endnu flere slotte og herregårde er der i Skåne. Og her er flere eksempler på en anden byggestil, renæssance mod barok- og rokoko, for hovedparten af de mere end 70 slotte, borge og fæstninger i det sydligste Sverige er ældre. De er bygget, mens Skåne var en del af Danmark, hvilket det var sammen med Halland og Blekinge til 1658.
Flere herregårde og slotte er omdannet til hotel og kursuscenter, og andre er åbne for offentligheden med omvisning, udstillinger og restaurant.

Stockholm og Uppland

Slottet over dem alle er Drottningholm Slott. Det smukke kongeslot en halv snes kilometer vest for Stockholm, som i 1991 blev den første svenske seværdighed, der blev udnævnt til UNESCO verdenarv.
Kungliga Slottet, som ligger midt i Stockholms centrum, bruges i dag til administration og repræsentative formål. I mere end 30 år har Drottningholm Slott været kongefamiliens hjem.
Slottet er opført i 1600-tallet med inspiration fra det franske kongeslot i Versailles. Kongefamilien bor i den sydlige del af slottet, mens der er offentlig adgang til andre dele af slottet og til parken med det lille rokoko-lystslot, Kina Slott, som kong Adolf Frederik byggede som fødselsdagsgave til dronning Lovisa Ulrika omkring 1750.
Man kan sejle fra Stockholm i gamle udflugtsbåde til Drottningholm Slott, som ligger ud til Mälaran Bådene sejler hver time fra Stadshusbron.

Södermanland

Gripshom Slott er et af de ældste slotte og herregårde i Södermanland. Der har ligget et slot siden 1300-tallet på den lille ø omgivet af Mälarens vand omkring 70 km vest for Stockholm.
Det nuværende slot blev opført af Gustav Vasa i perioden 1537-1544, og renæssanceslottet tilhører stadig kongefamilien.
Det er adgang til slottet, hvor man kan opleve Gustav Vasas tronstol, hofteatret, som er indrettet i et af slottets tårne, og den store nationale portrætsamling af personer, som har præget Sveriges historie fra Gustav Vasa til Astrid Lindgren.

Blekinge

Der er århundreders historie over Kalmar Slott. Det var her den danske dronning Margrethe I underskrev aftalen om Kalmarunionen for mere end 600 år siden.
Det nuværende slot er fra 1500-tallet, hvor Gustav Vasa lod det bygge mellem forsvarstårnene fra den oprindelige borg. Kalmar Slot er Nordens bedst bevarede renæssanceslot. Om sommeren er der udstillinger og udendørs koncerter.

Skåne

Glimmingehus rager op i det flade skånske landskab. Ridder Jens Holgren Ulfstand begyndte opførelsen af den mægtige og uindtagelige borg i 1499, og den siges at være Nordens bedst bevarede middelalderborg. Der er åben dagligt fra marts til oktober og gennem sæsonen er der forskellige aktiviteter, for eksempel De 10000 ridderes dag i juni.
I Malmö ligger Nordens ældste renæssanceslot, Malmöhus. Erik af Pommren satte byggeriet i gang i midten af 1400-tallet, og hundrede år efter lod en af hans efterfølgere, kong Christistian 3, det ombygge til slottets nuværende udseende.

Malmöhus huser i dag både et akvarium og kunstmuseum og bymuseum.
Sofiero Slott lige nord for Helsingborg er derimod et nyt slot. Kong Oscar II fik det bygget som sommerslot i 1864, og det blev senere i 1905 bryllupsgave til kronprins Gustav Adolf og hans engelske kone, Margareta.

De to skabte en af Sveriges smukkeste haver, som er en seværdighed året rundt. Fra forårets millionvis af blomsterløg i græsplænerne, forsommerens hav af 10.000 blomstrende rododendron til Dronning Ingrids duftende have i sensommeren. Om vinteren er der blomster og planter i orangeriet.


Dem skal du se

Smukke slotte i Sverige

Din guide til slotte og herregårde i Sverige

Hvor skal vi hen?

Slotte

Häckeberga Slott Örenäs Slott Sofiero Slot Teleborgs Slott Wanås Slot

Slotte

Hovdala Slot Huseby Bruk Kalmar slot - Børnenes slot Kalmar Slott Kärnan Läckö Slott Malmøhus Slot Skarhults Slot Teleborgs Slott Wanås Slot og Kunstpark