Skiområder i Sälen

Nordeuropas største alpinområde

Man kan næppe sige skiferie og Sverige uden også at sige Sälen. Og det er der rigtig god grund til. Gennem de seneste 30-40 år har tusindvis af danske familier valfartet på skiferie til Sälen hver eneste vinter for at lære at stå på ski eller for at blive endnu bedre.

Sälen består af skiområderne Hundfjället, Högfjället, Kläppen, Lindvallen, Stöten og Tandådalen og byder på masser af muligheder for familiens yngste. Her er særlige børne- og eventyrområder, samt sjove og spændende snowparks for både store og små.

Hundfjället

Hundfjället er et skiparadiset for store og små. Her er kan I opleve skiterræn til enhver smag; Fra ’væggen’, der giver sug i maven hos den erfarne skiløber, til den fortryllende Trollskogen der med sine 450 unikke skovtrolde er et eventyr for børn. Hundfjället byder også på aktiviteter som eventyrbadet, snescooter-safari og hundeslædekørsel. Derduover kan I tage liften direkte til Tandådalen.

På Hundfjället får I en herlig fjeldoplevelse, fyldt med perfekt skiløb, sjove oplevelser og hyggeligt samvær - en rigtig god familiedestination, der uden tvivl vil kunne indfri hele familiens forventninger.   

Tandådalen

Tandådalen er en ideél destination for skiløbere på alle niveauer og byder på rigelige udfordringer til selv eksperterne. Her er masser af teknisk krævende røde og sorte pister, mens området samtidig er forbundet med Hundfjället, hvor der er gode begynder- og børnebakker. Tandådalen tilbyder skiløb med høj puls og udfordrende bakker, men her findes også noget for dig, som ønsker et roligere tempo. I Östra-skiområde kan du nyde herlige carvingløb på de blå løjper og Tandådalen har en snowpark for alle niveauer, samt Junior Park for de lidt yngre parkløbere.

Högfjället

Högfjället er smukt - og en ægte fjeldoplevelse. Der er pister i alle sværhedsgrader, så alle i familien, begyndere såvel som øvede, kan finde de rette udfordringer. Er du desuden glad for brede, skønne bakker med plads til store carvingsving, så er dette stedet for dig. Selvom Högfjället ikke i sig selv er voldsomt stort, er det super attraktivt til en skiferie og man kan let komme til de nærliggende områder via transportlift. Högfjället har flere præparerede langrendsspor og giver adgang til 200 kilometer afmærkede langrendsspor opppe i fjeldet.

Kläppen

Kläppen i Sälen er det perfekte sted for familier eller grupper med børn i alle aldre. Der er gennemtænkte børneområder og masser af aktiviteter for de små, samt Nordeuropas bedste snowpark til de store. Hos Kläppen kan I køre på 34 sjove og varierende pister samt tage turen op ad fjeldet med Sälens hurtigste gondollift der til og med har elvarme. Kläppen har flere ruter til langrendsløbere inklusiv et 14 kilometer langt spor der er oplyst om aftenen - perfekt til dedikerede langrendsløbere og dem der træner til Vasaløbet. 

Lindvallen

Lindvallen er et paradis for børn. Her finder du Europas største skiområde for børn, Valleberget, samt et eventyrområde og to andre aktivitetsområder for børn. Er du til hop, rails og andet sjov, så tag en tur i snowparken. Lindvallen har Sveriges bredeste skibakke hvor særligt carvingsvingene bliver gode, men er du til udfordrende skiløb, så kan du med fornøjelse prøve de sorte pister og en faldhøjde på 303 meter. Hos Experium i Lindvallen finder du et væld af aktiviteter; 3D biograf, eventyrbad og SPA faciliteter, bowling, restauranter samt et indendørs surf-anlæg!

Stöten

I det nordlige Sälen, finder du Stöten. Med en max faldhøjde på 370 meter, samt 40 pister er der masser af skiløb for både vovehalse samt for dem, som elsker bløde carvingsving. Hele fem nye familiebakker kan I kaste jer ud i på Stöten, hvor børnene også kan tage på skattejagt eller til afterski for børn. Stöten har også preparerede langrendsspor i forskellige distancer, men vil du prøve en særlig langrendsoplevelse for de dedikerede og øge chancerne for at se kongeørne, fjeldræve og resten af fjeldets dyreliv, så tag op til toppen af fjeldet, hvor du kan køre på to udfordrende spor.