Hop, rails, drops og meget mere

Funparks

Del artiklen her

Tag på opdagelsesrejse ind i en verden af skibukser med hængerøv og gigantiske hop.

Af Kristoffer Frenkel

I midten af 1990’erne begyndte de første at blive bygget. Med enkle midler og i lille skala stod de frivillige snowboardere og skovlede sne sammen til hop, gravede gamle olietønder ned i sneen og udjævnede landingerne.

De første parker var noget helt andet end de velformede og storslåede legepladser for vovehalse, man finder i dag. I begyndelsen hed det snowboardparker, og skiløbere var ofte ikke velkomne. I dag må alle komme i parkerne, og de fleste skissportssteder anvender samme klassificeringssystem for størrelsen på hoppet som for at beskrive en bakkes hældning.

Altså er grønne parker de enkleste, og de sorte indeholder de største hop for de mere avancerede udøvere.
Udtrykket at løbe på ski er i sig selv vildledende, hvis man færdes i parken, da målet er at være så meget som muligt i luften eller at glide på et rail. Og når ’skiløberne’ ikke længere går efter det perfekte sving, vil de naturligvis også kalde sig noget andet end de almindelige skiløbere. Derfor kalder de sig jibbere. For dem er målet at hoppe, raile og at være så legesyge på skiene som muligt.

Sveriges funparker er nogle af de bedste i verden.

Parken består ikke kun af hop – en voksende trend er de mange rails. De kan være lavet af plastik, stål eller træ. Det er meningen, at man skal glide så afslappet og stilfuldt som muligt. For de af os, der er vokset op med smalle og lige slalomski, kan det være svært at forstå, hvordan et stålrør kan høre hjemme på en skibakke, men i takt med at de nye former for actionsport som f.eks. skateboard, wakeboard, snowboard og ski flyder sammen, forandres også selve arenaen.

SPECIEL STIL

At actionsportsgrenene er nært beslægtede med hinanden, mærkes også på udøverne. Der er en række trends – der især er påvirket af musikscenen – som bestemmer, hvordan man bør være klædt i parkerne, hvilken musik man bør høre, hvordan man bærer sit udstyr, hvilket udstyr man skal have, og hvordan man taler.

Det kan forklare, hvorfor unge drenge og piger klæder sig i baskettøj, lytter til tung hiphop, altid bærer sine goggles inden for hjelmen og gerne et tørklæde, der dækker munden og næsen. At det meste af det ikke har nogen praktisk funktion andet end at se smart ud, er nok ikke noget man taler højt om.

En anden og vigtig del af kulturen er sproget. Altså hvordan du udtrykker dig eller lyder, når du står og venter på, at det skal blive din tur til at ’droppe ind’ (hoppe). Hvad man kalder parken, er den første indikation for om man er velbevandret i kulturen. På de fleste skipas står der funpark, snowpark eller lignende for at beskrive området som noget, der er fuldt af både hop og rails. Men skiløberne anvender ofte ikke disse ord. I Åre kaldes området kort og godt for Bräcke efter navnet på liften, og hvis man siger, at man skal til Kläppen, er det underforstået, at man skal besøge parken. Næste trin i den lingvistiske rejse er at forstå alle de utydelige udtryk, som løberne bruger. Rotationerne måles i grader, og vender man hele vejen rundt i luften, kaldes det 360. De inkarnerede har dog droppet den sidste del af ordet og kalder det blot for en 3’er.

Hvis man vender rundt to gange, bliver det således en 7’er (720). Man bruger samme ord, hvis man kommer baglæns ind, men sætter ordet switch foran, eksempelvis switch 3’er. Der findes desuden double corks, rodeos, biospins, mistyflips, underflip, kangarooflips, d-spin, switch up, k-feds, nollie…

SEJE SVENSKE PARKER

I dag har alle skiområder en park. Størrelsen og kvaliteten kan selvfølgelig variere, men man kan næsten altid finde et hop. Nogle af de bedste parker i Sverige er placeret på mindre skisportssteder. Fordelen med parkerne er, at de kræver forholdsvis lav faldhøjde, svag hældning og heller ikke en specielt avanceret, moderne lift, modsat almindeligt skiløb.
Udviklingen af parkerne har ført til, at Kläppen, som tidligere var et mekka for børn og familier, kan konkurrere med eksempelvis den betydeligt større destination Åre i kampen om at have Sveriges bedste park – ja, parken i Kläppen blev faktisk kåret som Sveriges bedste hele ni år i træk.

"Detta resulterade i fantasifulla features, besök av världskända åkare och filmmaterial som sträcker sig världen över."

Andre kendte parker med velplejede hop er Idre Fjäll, Gesunda, Lindvallen, Funäsfjällen og Bjursås Soulpark, der sidste år vandt foran Bräcke Snowpark i Åre og Lindvallen Pinkpark i Sälen i kampen om at blive årets park 2012 i Sverige. Begrundelsen ved Transition Winter Awards 2012 lød således:

"Denna park drog en hårdsatsning och lyckades lägga i en högre växel än vi skådat innan. Detta resulterade i fantasifulla features, besök av världskända åkare och filmmaterial som sträcker sig världen över."

Parkerne er åbne for alle, men det kan være klogt at begynde med nogle mindre hop, og husk at det er vigtigt med hjelm! Så gør som de unge – go jibbing!

Anbefalede aktiviteter