Lofsdalen

Del artiklen her

Familievenlige skibakker og suveræne langrendsruter

Takket være beliggenheden i den sydlige del af den svenske fjeldkæde er det nemt at komme til Lofsdalen og samtidig høste alle fordelene af fjeldet: Hovärken tegner sig for den højeste faldhøjde syd for Åre (492 højdemeter) og byder på mange km langrend, to moderne stolelifter og hele 25 pister, hvoraf den længste er 3,2 km. Her finder du brede pister uden kø til lifterne, som sammen med stedets maskot Loffe har været med til at gøre Lofsdalen til en familiefavorit.

Alle elementer til en god skiferie er koncentreret i den lille by – stejle skibakker, brede børnebakker, langrendsspor i smukke omgivelser, funpark, skicross, restauranter og forskellige indendørs aktiviteter. Om sommeren forvandles området fra hvidt til grønt og bliver et sandt friluftsmekka med mange muligheder for at fiske, vandre, cykle eller lede efter bjørne.

Ægte fjeldvinter

Lofsdalens gæster kommer igen år efter år for at fornøje sig med det varierede skiløb, hvor både børn, voksne og nybegyndere får perfekte udfordringer på de i alt 25 pister. Slip børnene løs på de brede børnebakker, mens du selv tager turen ned ad en af Sveriges stejleste skråninger, Rännan, med en hældning på 42 grader. Eller tag tur ud på fjeldet i de 122 km velpræparerede langrendsspor, der egner sig fortrinligt til både træning og hyggeture – de mindste kan sidde i pulken efter dig, og du er også velkommen til at tage din hund med ud i sporet. Kunne du tænke dig et ægte vintereventyr, så venter der 150 km markerede ruter ude på fjeldet.

Har du mod på endnu mere fart og spænding, er Lofsdalen et særligt godt sted at udleve drømmen om at ræse gennem uendelige snemængder – på snescooter. Hele 150 km markerede ruter for snescootere i det smukke og varierede fjeldterræn gør området til en attraktion i sig selv. Du kan sagtens køre ud på egen hånd, men vil du opleve de allerbedste steder, kan du tage på scootersafari med guide.

Lofsdalen for børn

Det giver næsten sig selv, at børnene holder særligt meget af ferie i Lofsdalen. Om vinteren tager maskotten Loffe alle eventyrlystne børn med på sjov og opdagelse ud i området og på skibakkerne. Og i løbet af sommeren arrangeres forskellige børneaktiviteter som skattejagt og bjørnevandring. Året rundt er der børnesjov i Aktivitetshuset med blandt andet legeland, bowling, restaurant og skydesimulator.

Overnatning i Lofsdalen

Du finder præcist den type indkvartering, du ønsker, i Lofsdalen. Alt fra hyggelige fjeldhytter til lejligheder, bekvemmelige hoteller og vandrerhjem, hvor du stort set altid er tæt på skiløb og byens aktiviteter. Ved søen finder du endda en populær camping med en skøn udsigt. Læs mere om overnatning i Lofsdalen.

Sæsonen på Lofsdalen slutter den 15. april 2018.

Læs meget mere og book dit ophold på www.lofsdalen.com

Ski info

Antal pister
34
Antal lifter
21
Langrendsløjper
122 Km
Snowparks
3
Drop
492

Ski info

Læs mere

Pistefakta

Grønne pister
5
Blå pister
8
Røde pister
8
Sorte pister
4
Se pistekort

Inspiration fra

Lofsdalen