Sneparadis for alle!

Högfjället

Del artiklen her

Högfjället er smukt - og så er det en af SkiStars 4 destinationer i det store alpineområde, Sälen. Det er en ægte fjeldoplevelse – og der er pister i alle sværhedsgrader, så alle i familien, begyndere såvel som øvede, vil kunne finde de rette udfordringer. Selvom skiområdet Högfjället i Sälen ikke, i sig selv, er voldsomt stort er det alligevel super attraktivt for de fleste.

PÅ ALPIN I HÖGFJÄLLET (OG LINDVALLEN)

Fra fjeldtoppen på Högfjället kan du nyde en fantastisk udsigt over fjeldene rundt omkring og ud over Dalarnas landskab, inden du kaster dig ud i de alpine fornøjelser på vej mod dalen. På Högfjället er de fleste løjper blå og grønne, så hele familien kan begynde skiferien fra toppen, sammen. Er du desuden glad for brede, skønne bakker med plads til store carvingsving, så er dette stedet for dig. Högfjället er koblet sammen med Lindvallen via transportlift, og sammen udgør de Lindvallen-Högfjällets skiområde.

PÅ LANGREND I HÖGFJÄLLET

Naturligvis har du også rige muligheder for at nyde den smukke natur og freden på fjeldet under en langrendstur. Ved Högfjället findes der nemlig fine præparerede spor til langrend på henholdsvis 3, 5, 8 og 10 kilometer, mens der oppe i fjeldet er adgang til et kæmpe system af hele 200 kilometer afmærkede langrendsspor.

Områdets snegaranti gælder fra midten af december til slutningen af april og betyder, at der altid vil være mindst 15 åbne pister at køre på. Læs mere om sne garantien her her.

MERE INFORMATION OM HÖGFJÄLLET

Du kan finde mere information om Högfjället og booke din rejse her.

LÆS MERE OM SKISTARS DESTINATIONER I SÄLEN HER:

Lindvallen
Tandådalen
Hundfjället

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Kontakt

Website
Book her

Ski info

Antal pister:
9
Antal lifter:
12
Antal rullebånd:
1
Langrendsløjper:
4
Funparks:
0

Pistefakta

Grøne pister
6
Blå pister
2
Røde pister
1
Sorte pister
0
Se pistekort

Inspiration fra

Högfjället