Den svenske natur udfordrer

Eventyr og sport i Sverige

Den vidtstrakte og storslåede vildmark og de store, dybe skove med næsten troldeagtige landskaber indbyder til vandring.

Sverige er gennemkrydset af vandreruter gennem landbrugsland, skove og vildmark.
Men den svenske natur med sin skærgård, søer, brusende elve og stejle klipper udfordrer også til andre aktive eventyr.

På cykel

Der er masser af muligheder for at køre mountainbike. De fleste skianlæg har om sommeren MTB-baner langs pisterne, og i mange skove er der markerede ruter.  Vestsverige er kendt for nogle af landets mest udfordrende spor i Molndal-området syd og vest for Göteborg, på Kinnekulle, som er det højeste bjerg i Vestsverige og på Marstand øen nordvest for Göteborg.
En mere fredelig, men også speciel cykeloplevelse er en tur på dressin, skinnecykel eller dræsine på dansk. Man kan køre på flere strækninger på smalsporsbanen mellem Växjö og Västervik i det nordøstlige Småland, og på den gamle jernbane mellem Broby og Glimminge i Skåne.

Til vands

De svenske skærgårde næsten inviterer til at blive udforsket i en havkajak, mens naturen kan opleves i smult vande i kano på de tusindvis af søer i Värmland og på Klarälven, Sveriges længste elv, hvor det også er muligt at tage turen på tømmerflåde.
Skal det være mere vildt, er der gode forhold for white river rafting på elvene bjergene omkring Åre i Jämtland og på Västerdalälven i Dalarna.

I højden

Med grundfjeldet, som pludselig rager lodret op af jorden, er er masser af udfordring for klatrere i Sverige. Kullaberg, eller Kullen på dansk, er næsten hjemmebane for danske klatrere.
Lidt længere mod nord er et af Sveriges mest berømte klatresteder, Stora Galgeberget i Bohuslän, og der er også gode klippevægge syd for Stockholm og ved Niemisel nær Luleå i Nordsverige.
Om vinteren, når vandfaldene fryser til, er der mulighed for isklatring.  Et af de mest kendte steder er Björkliden ved Kiruna i Nordsverige.

I dybden

Også under vandet venter oplevelserne. Der er registreret næsten 10.000 skibsvrag i svenske farvande, og især den svenske østkyst ud til den saltfattige Østersø er et eldorado for fritidsdykkere.




Hvilken slags ferie vil du have?

2. afsnit af 'Tommy og Annisette i Sverige'

I Sverige for første gang - Rafting i Mörrumsåen