Tømmerflåde rafting

Del artiklen her

Det har aldrig været lettere at bygge jeres egen 18 m2 store tømmerflåde bare ud af træstammer og reb! En lang række aktivitets- og oplevelsesfirmaer, primært i Värmland, har specialiseret sig i at sende jer af sted med en guide og forsyninger på en tømmerflådefærd, der kan vare alt fra bare 1 dag til en hel uge.

Klarälven i Värmland blev faktisk anvendt til tømmerdrift helt frem til 1991. Men nu er det bare sejlsportsentusiaster – eller måske snarere tømmerflåde-entusiaster – der driver ned ad elven for små landsbyer, skove og marker. Uden at bekymre sig om noget som helt!


Det eneste I behøver for at bygge jeres egen tømmerflåde er en lille smule hårdt arbejde (I kan også forkæle jer selv med en færdiglavet tømmerflåde), og så er I klar til at drive ned ad elven. Det er driverliv i højeste potens.

Hvad kan I se og opleve undervejs?

I er midt i bæver land! Og floden er fyldt med fisk. Så ta’ jeres kikkert med og stang og snøre.

I kan campere langs floden

I kan overnatte i telt – enten på den godt fortøjede flåde eller inde på land. I medbringer selv proviant – og kan supplere med frisk fisk, hvis I er til den slags.

Værd at vide:

Udgangspunkt: Gunnerud, 95 km. nord for Karlstad.


Ture kan vare alt fra bare en dag til en hel uge.

Glem ikke – og mist frem for alt ikke – jeres stange og pagajer.

Og hold godt øje med sandbanker og nedhængende grene.