Så tæt på - så mange muligheder

Golf i Sverige

Så tæt på - så mange muligheder. Golf er en sport under stor udvikling i det meste af Sverige.

Bare i det sydlige Sverige finder vi mere end 145 golfbaner, og mere end 40.000 danskere tager hvert år til Sverige med det hovedformål at spille golf. Du finder mere information og tilbud her: Golfsverige.dk

En éndagstur behøver ikke at involvere længere rejsetid end til en dansk golfbane, og i Sverige finder du golfbaner, der slår udbuddet i de fleste lande på både pris og kvalitet.Vælger du at tage en éndagstur fra Malmø, så har du mere end 15 golfbaner at vælge imellem indenfor under 45 minutters rejsetid.

 Der findes masser af udflugtsmål og oplevelser – så tag bare familien med

Der er som regel god plads på golf-banerne i Sverige og samtidig er det let blot at møde op, betale ”green fee” og gå i gang med at spille. Gæstespillere er nemlig mere end velkomne de allerfleste steder; dog skal man sørge for at medbringe sin spilletilladelse (kort) fra klubben derhjemme til forevisning. Det er værd at nævne at det ovenikøbet generelt er billigere at spille i Sverige end i Danmark.

Blandede landskaber

De danske golfspillere har taget Sverige til sig, og det er der ikke noget at sige til. Sverige kan byde på en enorm variation af golfbaner, idet landet er velsignet med meget blandede landskaber og anderledes kuperede udfordringer. Naturen er i sig selv en velanlagt, udfordrende golfbane, med smukke udfordringer i form af vandløb, bakkedale og vindblæste kystområder.

I Sverige kan golfturen kombineres med alt, hvad hjertet begærer. Spa-ophold, slotsferie og gastronomi-oplevelser tilbydes ofte i direkte forbindelse med golf, men herudover er det kun fantasien, der sætter grænsen.

I Sverige er golf for alle

Helsingborg byder på omtrent lige så mange baner indenfor samme afstand og også Gøteborg har et væld af baner i området omkring indgangen til Sverige. I Sverige er golf for alle. Dresscode og handicap-begrænsninger ses sjældent, og greenfee-spillere modtages med åbne arme. Man får virkelig noget for pengene. For omkring 300 danske kroner kan man mange steder spille hele dagen.

Sverige er et land, der gør sig gældende i den absolutte elite. Fremragende golfspillere som Annika Sörenstam, samt Jesper Parnevik og Henrik Stenson, har medvirket til at løfte Sverige som en golfnation, og banerne lever som værter for blandt andet Scanplan-, Europa-, Telia- og Challenge-touren fuldt op til disse spilleres færdigheder.